Regeringen har fremsat et lovforslag, der med virkning fra 2017 skal begrænse muligheden for at kunne tage to uddannelser på samme niveau. Har man taget en bachelor i biologi, skal det ikke længere være muligt efterfølgende at tage en bachelor i fysik eller at starte på pædagoguddannelsen. Er man uddannet politibetjent, men ønsker at blive jurist, kan man det ikke længere. Og så videre.
Det danske uddannelsessystem er indrettet sådan, at man specialiserer sig helt fra starten. Læser du biologi, bliver du biolog. Læser du til sygeplejerske, bliver du sygeplejerske. Og læser du jura, bliver du jurist. I andre lande, såsom USA, tager man først det valg efter flere år i uddannelsessystemet.
Og det er på mange måder rigtig godt, at vi har indrettet vores uddannelsessystem sådan. Det har nemlig den fordel, at vi uddanner dygtige folk inden for bestemte områder i samfundet. Men hvis vores system ikke fungerer på en fleksibel måde, så man har mulighed for at skifte spor, fordi man har nået en ny erkendelse om sig selv og sin fremtid, vil alt for mange blive låst fast på uddannelser og i arbejde, de ikke ønsker at være på. Det dræner motivationen, og det dræner talentet.
I forvejen har vi skabt et konkurrencesamfund, der i hurtigere hastighed end nogensinde tvinger de unge til at vælge en uddannelse tidligt. Ellers går de glip af karakterbonus og et ekstra, men nødvendigt SU-år. De vælger dermed retningen for deres fremtid, før de overhovedet ved, hvem de er, og hvad for et (arbejds)liv, de ønsker at leve.
Det er meningsløst for den enkelte at være på vej et sted hen, hvor man ikke ønsker at være. Det skaber ubalance både for den enkelte og for samfundet, hvis vi låser folk fast til en fremtid, de opdager, at de ikke brænder for. De mennesker, der brænder for deres fag og arbejde, og som gennem en selvstændig og individuel vej har fundet frem til deres talenter og drømme, er langt gladere og dygtigere fagfolk.
Vi vil i fremtiden se et stadigt stigende behov for tværfaglighed både i det offentlige og på det private arbejdsmarked, fordi det skaber sammenhængskraft og fagligt udsyn. Derfor bør vi, i stedet for at begrænse dobbeltuddannelse, give plads til, at den enkelte kan finde deres egen vej gennem uddannelsessystemet og komme ud på den anden side fyldt med virkelyst og drivkraft. Og så bør vi skabe flere muligheder i uddannelsessystemet for at tage supplerende kurser og forløb eller et ekstra studieår. På den måde kan man rent faktisk tage en kandidatuddannelse, der ikke ligger direkte i forlængelse af ens bacheloruddannelse, uden at man behøver at starte helt forfra.
I sidste ende kan vi risikere, at det bliver dyrere for samfundet, fordi færre tør færdiggøre deres uddannelse, når de er i tvivl om deres ønsker for fremtiden. Men værst af alt sender vi en masse individuelle mennesker ud i en meningsbankerot, når vi fjerner deres mulighed for at betræde nye stier.
De mennesker, der vælger at tage en ny uddannelse og lægge deres planer om, gør det jo ikke for at forblive i uddannelsessystemet så længe som muligt. De gør det, fordi de på baggrund af seriøse overvejelser har fundet frem til, at de er villige til at bruge tre år mere på skolebænken for at opnå deres mål og drømme og arbejde med noget, de brænder for. Så lad os nu ikke forsøge at skabe en kunstig fugleflugt gennem et uddannelsesterræn med begrænsningsbulldozeren. Lad os i stedet skabe et uddannelsessystem, der understøtter folks drømme, valg og omvalg gennem et snørklet terræn af læring, erkendelse og uddannelse.
Carolina Magdalene Maier er uddannelsesordfører for Alternativet.