Engelsk blev begunstiget af historiske begivenheder

Historiske begivenheder har ikke kun gjort, at det engelske sprog tales over alt på jorden, men også beriget det med franske og latinske udtryk, mener dagens debattør. Arkivfoto: Engelsk undervisning i Brasilien.
Historiske begivenheder har ikke kun gjort, at det engelske sprog tales over alt på jorden, men også beriget det med franske og latinske udtryk, mener dagens debattør. Arkivfoto: Engelsk undervisning i Brasilien. . Foto: VANDERLEI ALMEIDA Denmark.

JEG VIL GERNE REFLEKTERE på artiklen Er dansk fattigt på ord? i Kristeligt Dagblad den 8. juni af sprogprofessor Niels Davidsen-Nielsen med udgangspunkt i udsagnet om, at engelsk ikke skulle være blevet særligt begunstiget som internationalt kommunikationssprog.

For det er jo netop blevet begunstiget af historiske begivenheder. Her tænker jeg særligt på den normanniske invasion og erobring af kongemagten i England i 1066.

Efter denne magtovertagelse blev engelsk kun talt af de lavere klasser i byer og på landet, mens fransk og latin blev de højere klassers og magtens sprog, både i tale og på skrift. Der blev ikke skrevet litteratur på engelsk før det 14. århundredes Geoffrey Chaucer (cirka 1343-1400) med The Canterbury Tales.

Engelsk er jo et germansk sprog, men i modsætning til andre germanske sprog (for eksempel tysk) er det altså blevet beriget med en stor dosis af latinske og franske ord og begreber, således at man i dag regner med, at halvdelen af ordforrådet stammer fra fransk og latinsk, medens den anden halvdel er det originale angelsaksiske sprog.

LÆS OGSÅ: Matematik kan gøre fysisk ondt

Den fransk-latinske påvirkning har utvivlsomt været en saltvandsindsprøjtning til det oprindelige germanske sprog på denne lille obskure øgruppe i det nordatlantiske hav. Hjulpet af senere politiske begivenheder har det derefter kunnet brede sig ud over den ganske jord i sin nye, hybride form, germansk-romansk ...

Da det engelske sprog i det 14. århundrede igen kom til ære og værdighed som litteraturens og magtens sprog, havde udtalen af de angelsaksiske ord i folkemunde naturligt nok bevæget sig langt væk fra det sprog, der blev talt før den normanniske invasion. Denne forskel mellem skrift og udtale volder jo som bekendt nogle vanskeligheder i engelsk sprogundervisning, men har altså i disse omstændigheder sin begrundelse.

I øvrigt glæder det mig, at det nu endegyldigt er blevet slået fast (med en ph.d.-afhandling), at det danske sprog så absolut ikke er et ordfattigt sprog, men klarer sig jævnbyrdigt selv med et verdenssprog som engelsk.

Det er vigtigt at understrege, at alle sprog i en globaliseret verden er lige ordrige og kreative, og at man ikke behøver at ty til de store sprog for at udtrykke sig eller beskrive verden og dens gøremål. Lad os bare få det på dansk! Sådan vokser sproget, og sådan udfordres vi bedst til forståelse og tænkning. Med kreativitet og flair.

Inger Gilbert, Ingerslevgade 134, København