Ensomme unge er også universiteternes ansvar

Ensomhed er et problem på landets gymnasier. Det vil organisationen Ventilen nu gøre noget ved.

10-15 procent af de unge i Danmark føler sig ofte eller meget ofte ensomme. Det er et problem, som man bør tage alvorligt - også på de videregående uddannelser, skriver rektor for Roskilde Universitet Colourbox

Det er et fælles ansvar at tage hånd om ensomheden blandt studerende på uddannelsesinstitutioner.
Hanne Leth Andersen, rektor ved Roskilde Universitet og professor i universitetspædagogik

Ensomhed er ikke en sygdom, men en helt naturlig følelse. En mere inkluderende studiekultur kan både skabe mindre ensomhed og højere faglighed, skriver rektor

NYE DANSKE undersøgelser viser, at 10-15 procent af de unge i Danmark ofte eller meget ofte føler sig ensomme. Derfor er ensomhed blandt unge et problem, som vi skal tage alvorligt - også på de videregående uddannelser.

Vi lever i en tid, hvor det betyder stadigt mere, hvordan man begår sig socialt, og hvordan man præsterer. For eksempel spejler rigtig mange unge sig positivt i de sociale medier og bruger dem til at skabe netværk - men samtidig er der alt for mange unge, der føler sig usikre og ensomme ved at være tilskuere til, hvad alle de andre ser ud til at formå.

På uddannelserne kan det i værste fald ende med, at studerende undgår at møde op til undervisningen, fordi de føler sig udenfor. Hvis man ikke synes, man lykkes med at komme i kontakt med andre, kan det være lettere at blive væk. Nogle af de ensomme studerende er blot generte eller har svært ved at afkode de sociale spilleregler, der hurtigt opstår i grupper, hvor alle kæmper for at høre til.

DET ER VIGTIGT, at vi på uddannelsesstederne tager ansvar for at skabe et levende og socialt studiemiljø. Det er der mange veje til - det kan være mentorordninger, studievejledning eller egentlig rådgivning.

Involverende undervisningsformer kan også være med til at forebygge og forhindre, at de studerende bliver ensomme. Her hjælper det, hvis forelæseren opfordrer til interaktion mellem de studerende om faglige spørgsmål undervejs. Man kan i grupper på to eller tre studerende for eksempel blive bedt om at reflektere over de to vigtigste pointer i de seneste 15 minutter, eller om at finde eksempler på, hvordan en teoretisk detalje kan anvendes i en konkret sammenhæng. På den måde er undervisningen med til at knytte bånd mellem de studerende samtidig med, at det bidrager til bedre udbytte for den enkelte.

Samarbejde og åbenhed i undervisningen bidrager i det hele taget til at nedbringe det pres, mange unge i dag føler, og som svækker deres potentiale/ydeevne. Undervisning handler ikke alene om at kende de rigtige svar, men om at lære at reflektere og forholde sig til stoffet.

Derfor er det vigtigt, at de studerende kan føle sig trygge ved at stille spørgsmål og diskutere uden at være bange for at begå fejl. At tilegne sig viden og kunnen afhænger af, at man tør kaste sig ud på det usikre; der hvor man ikke på forhånd har svarene.

DET FØRSTE TILBUD, der møder nye studerende, er de såkaldte rusvejledere, som tager imod alle nye studerende. Rusvejlederne spiller en væsentlig rolle for opgøret med ensomheden og for starten på en god og aktiv studiestart. Ved at fortælle om deres egen situation kan de være med til at vise de nye studerende, at de ikke er alene om at føle sig usikre eller ensomme ved studiestarten.

Rusvejlederne kan også definere og være retningsgivende for, hvad der er ”god stil” i studiemiljøet. Det kan handle om at invitere alle med til festen på studiet og at tage den stille pige med til fagligt arrangement. Det er god stil at tage sig tid til at stoppe op og høre, hvordan det går. Og så er det mest af alt vigtigt at respektere hinandens forskellighed og hinandens grænser. Det lægger grunden for et rummeligt og ordentligt studiemiljø.

Det er et fælles ansvar at tage hånd om ensomheden blandt studerende på uddannelsesinstitutioner. Ensomhed er ikke en sygdom, men en helt naturlig følelse, ikke mindst i en tid med fokus på individuelle præstationer og sociale spil. En mere inkluderende studiekultur kan både skabe mindre ensomhed og højere faglighed.

Hanne Leth Andersen er rektor ved Roskilde Universitet og professor i universitetspædagogik