Når regenten taler om indvandring, reagerer parnasset

En klar og kontant kommentar fra kongehuset vakte stor debat

Samfundsforskeren Johannes Andersen var i BT opbragt over, at kongehuset giver sin mening til kende om et spørgsmål, som optager mange danskere: ”Hun siger jo faktisk, at Danmark ikke skal være et multikulturelt samfund, og at det skal udlændinge, der kommer hertil, vide.” -
Samfundsforskeren Johannes Andersen var i BT opbragt over, at kongehuset giver sin mening til kende om et spørgsmål, som optager mange danskere: ”Hun siger jo faktisk, at Danmark ikke skal være et multikulturelt samfund, og at det skal udlændinge, der kommer hertil, vide.” - . Foto: Henning Bagger/Scanpix.

EN AF DANMARKS sagnkonger hed Frode Fredegod. Da han døde, sminkede hans tilhængere liget og kørte omkring med det i landet for at vise, at Frode Fredegod stadigt levede. Dermed havde man fået sig en føjelig, omend ikke særlig livlig konge.

Dronning Margrethe har netop fejret sin 75-årsfødselsdag, og at Majestæten i allerhøjeste grad er i live og ingen figur i et vokskabinet, bekræftede et opsigtsvækkende interview i Berlingske. Heri tog Dronningen til orde mod de forsøg, der gøres på at tvinge dansk identitet og selvforståelse på tilbagetog. For som Dronningen pointerede, så er indvandrerne ”kommet til vores samfund, og de kan derfor ikke forvente, at deres gamle samfundsmodel bare kan videreføres her i landet”.

Nej, for så kunne de jo lige så godt rejse tilbage til de lande, hvor den ”gamle samfundsmodel” fortsat er gængs. Vi tvinger ikke ligefrem de fremmede til at blive her. I en afstemning på BT støttede 95 procent af læserne da også dronning Margrethe.

Men der var også dem, der ikke mente, at man gjorde klogt i at lytte til eller lære af Hendes Majestæt. Samfundsforskeren Johannes Andersen var i BT således opbragt over, at kongehuset giver sin mening til kende om et spørgsmål, som optager mange danskere: ”Hun siger jo faktisk, at Danmark ikke skal være et multikulturelt samfund, og at det skal udlændinge, der kommer hertil, vide.”

Nej, så var Frode Fredegod rigtignok nok nemmere at have med at gøre. Men man kunne jo spørge samfundsforskeren fra Aalborg Universitet, om det ikke er et problem, hvis vort samfund udvikler sig til et vandrehjem, hvor en dansker ikke opholder sig med større ret end en somalier?

Heller ikke imam Fatih Alev var tilfreds med dronning Margrethes tilkendegivelse. Han var ifølge BT ikke glad for denne tale om, at indvandrerne skal tilpasse sig det land, de har taget ophold i. Men hvis Danmark er værtslandet, så er det vel meget naturligt, at gæsterne må rette sig efter værterne? Alle mindretal skal stadig have frihed til at udfolde sig, hvad Majestæten også understregede. Men kan flertallet - danskerne - så til gengæld ikke blive fri for at tage hensyn til islamiske madvaner, helligdage og religiøse tabuer?

Også her var dronning Margrethe klar i mælet. Hun gjorde op med den defaitistiske tanke om, at man kan købe sig fred ved at kapitulere for pressionen og sætte ytringsfriheden på udsalg: ”Vi må ikke gå og trykke med det og holde det tilbage. Hvis man holder ting tilbage, bliver de værre,” sagde Dronningen til Berlingske og udtalte med henblik på terrortruslen: ”De skal først og fremmest vide, vi ikke er bange. De ønsker at skræmme os, men vi skal ikke lade os skræmme.”

Som Jes Fabricius Møller gør opmærksom på i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, er Majestætens udtalelser dog ikke udtryk for nogen ny erkendelse. Allerede for 10 år siden tog Dronningen kraftigt afstand til nytårstalen fra 1984 om de ”dumsmarte bemærkninger”, der nu blev betegnet som ”rablende naiv”.

Man kunne også nævne, at det var i 2005, at den teologisk kyndige dronning opfordrede til et modspil til islam: ”Vi har ganske givet ladet det flagre i alt for lang tid. Fordi vi er tolerante - og temmelig dovne (“). Der må vises et modspil, og man må en gang imellem løbe den risiko at få en mindre flatterende etiket på sig”.

Og som Jes Fabricius Møller gør opmærksom på her, tog Dronningen året efter spørgsmålet om ytringsfrihed op i nytårstalen og konkluderede oven på Muhammed-krisen: ”Vi véd nu bedre, hvad vi står for, hvor vi hverken vil eller kan give køb.”

Derfor kan man måske konkludere, som Nordjyske Stiftstidende gør det i sin lederartikel, at Dronningen nok går til grænsen, men også sætter en grænse:

”De royale formaninger er en påmindelse om, at 'hendes' Danmark har plads til alle dem, der forstår, hvordan klaveret spiller inden for landets grænser. Klaviaturets grundtone er dansk, men der er plads til variationer - så længe musikken spilles på det danske klaviatur.”

Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter

Grafik: Hvem er hvem i den kongelige familie? Før musen hen over billedet