Er det rigtigt, at venstrefløjen holder hånden over islam?

Venstrefløjen viger tilbage for en vigtig kritik af tvangsægteskaber og religiøs praksis i indvandrermiljøer, lyder budskabet fra socialdemokraten Casper Gronemann. Hans holdning har rejst en livlig diskussion i de sociale medier

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Ja

mener Casper Gronemann, der er 27 år og til januar afslutter sin uddannelse i forvaltning på Roskilde Universitet. Han har været aktiv i SFU og SF i samlet 12 år. Han meldte sig ind hos Socialdemokraterne i januar 2014, da SF forlod regeringen. Casper Gronemann skrev i sidste uge et meget omdiskuteret indlæg ”Hvorfor skal det være så akavet at kritisere islam?” på venstrefløjsportalen modkraft.dk:

Du skrev for nylig et indlæg på den venstreorienterede blog Modkraft.dk, der langede ud efter venstrefløjens manglende kritik af islam. Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at rejse den kritik?

Det er en problematik, jeg har tænkt over længe, og jeg har arbejdet et halvt år på mit indlæg. Da Muhammed-krisen brød ud, var jeg 18 år gammel, og dengang var jeg enig i, at det var ret groft at lave sjov med Muhammed i satiriske tegninger. På det tidspunkt besøgte jeg en muslimsk ven, hvis kone gik i burka og trak forhæng for værelserne, så jeg ikke kunne se eller hilse på hende. Da han sagde, at kvinder og mænd har hver deres rolle at spille i livet, meddelte jeg høfligt min uenighed. Havde en kristen fra Konservativ Ungdom sagt det samme dengang, var jeg eksploderet i uenighed. Siden har jeg spurgt mig selv, hvorfor jeg som ung, lidenskabelig venstreorienteret havde så svært ved at spotte en kritisabel, religiøs praksis og kønsdiskrimination, selvom den udspillede sig lige for næsen af mig.

Hvornår ændrede du holdning?

Jeg var medlem af SFU, da SF's daværende leder Villy Søvndal udtalte sin kritik af mørkemændene i Hizb ut-Tahrir i 2008. Gradvist begyndte jeg at ændre mit syn. Jeg blev opmærksom på, at mange venstreorienterede for eksempel altid husker at sige, at de ikke foragter muslimer, når de kritiserer social kontrol i indvandrermiljøer.

Hvordan stemmer dine påstande med, at Yahya Hassan fik stor gennemslagskraft også blandt venstreorienterede, da han udgav en digtsamling, som kritiserede religiøst hykleri i indvandrermiljøer ?

Det er rigtigt, at hans digte blev rost. Men blandt venstreorienterede gik diskussionen også på, om Yahya Hassans budskab i virkeligheden var vand på Dansk Folkepartis mølle. I Sverige skrev den venstreorienterede debattør Athena Farrokhzad, at Yahya Hassans skulle have censureret sig selv for ikke at blive brugt forkert. Det skulle han, fordi den ”hvide” kulturelite ikke kunne forstå, hvad Hassan virkelig mente på grund af deres egen baggrund. Det er en decideret vanvittig tankegang.

Du nævner Villy Søvndals kritik af Hizb ut-Tahrir i 2008, så har der ikke hele tiden været en kritik af politisk islam?

Jo, det er rigtigt, at ledelsen i SF og til dels også Enhedslisten faktisk er opmærksomme på de problematiske sider af islam. Men der er ikke nogen bred opbakning fra baglandet. Da 1000 Hizb ut-Tahrir-folk holdt stormøde i Nørrebrohallen sidste weekend, var det kun socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen fra Københavns Borgerrepræsentation og mig selv, der mødte op. Vi stod sammen med Inger Støjberg fra Venstre. Det havde været sjovere at stå sammen med folk, man er politisk enig med.

Hvorfor savnes den brede opbakning blandt venstreorienterede ?

Venstrefløjen har en velmenende og stolt holdning om, at minoriteter har krav på beskyttelse. Dansk Folkepartis holdning er jo forfærdelig på mange måder, fordi de overdriver problemerne. Men i vores afstandtagen til Dansk Folkeparti glemmer vi at tage stilling til, om der rent faktisk er religiøse forhold blandt muslimer, som bør kritiseres. Samtidig er islam ikke længere nogen svag religion i Danmark, men derimod meget organiseret og har ikke længere behov for særlig beskyttelse.

Nej

Lørdag d. 17. maj 2014 afholder Enhedslisten deres 25. årsmøde i Øksnehallen i København. Her ses partimedlem Anna Rytter
Lørdag d. 17. maj 2014 afholder Enhedslisten deres 25. årsmøde i Øksnehallen i København. Her ses partimedlem Anna Rytter

mener Anna Rytter, der er 36 år, medlem af Enhedslisten og folketingssuppleant for Pernille Skipper. Anna Rytter er muslim og konverterede til islam som 18-årig:

Har Casper Gronemann ret, når han efterlyser en kritisk venstrefløjsdebat om islam og fænomener som kvindeundertrykkelse og kriminalitet i indvandrermiljøer?

Han har ret i, at der mangler en debat. Men hans præmis for diskussionen er helt forkert. Jeg ser ikke, at der er et behov for at kritisere islam som fænomen. Men der er et behov for at debattere en helt række sociale og kulturelle fænomener, som i Danmark fejlagtigt bliver forbundet med islam. Fænomener som tvangsægteskaber og flerkoneri har for eksempel ikke noget med islam at gøre. Det er kulturelle fænomener, som praktiseres i både muslimske og ikke-muslimske lande som for eksempel Indien. Men vi ville aldrig finde på at kalde de traditioner hinduistiske. Tvangsægteskaber praktiseres i de laveste socialgrupper. Det er dybt problematisk, at socialt og kulturelt betingede problemer gøres til religiøse problemer.

Uanset årsagen er der så ikke et behov for, at venstrefløjen i langt højere grad deltager i den kritiske debat om indvandringens konsekvenser og taler åbent om, at nogle grupper er mere kriminelle end andre?

Jo, vi skal tage diskussionen, men højrefløjens præmis om, at det ligger i nogle nationaliteters blod at være mere kriminelle end andre, er forkert. Det er rigtigt, at for eksempel somaliere i Danmark har en højere kriminalitetsrate. Men uden for Danmark er somaliere en af de indvandrergrupper, der klarer sig bedst. Somalierne er den senest ankomne og mest traumatiserede flygtningegruppe. Samtidig er somalierne den mest marginaliserede og diskriminerede etniske gruppe i det danske samfund. Det kunne være derfor, at flere kommer ud i kriminalitet.

Vil du afvise, at der udover en social forklaring også kan være en kulturel og religiøs årsag til, at for eksempel somaliere klarer sig dårligere ?

Ja, for hvis man ser på det nordlige USA og Canada, så er somalierne en af de grupper, der klarer sig bedst. Det skyldes, at de hurtigt blendes ind i samfundet. I Danmark derimod diskriminerer vi nogle helt bestemte befolkningsgrupper.

Sidste weekend var der demonstration mod Hizb ut-Tahrir foran Nørrebrohallen. Hvorfor var der ingen repræsentanter fra Enhedslisten ?

Den kritik er fuldstændig forfejlet. Enhedslisten har været med i talrige demonstrationer mod Hizb ut-Tahrir og et af de partier, der mest vedholdende har demonstreret mod både Hizb ut-Tahrir og nazistiske og fascistiske grupper. Men jeg medgiver, at vi på venstrefløjen kan gøre mere for at diskutere og forebygge radikalisering.

Hvilken debat synes du generelt, at venstrefløjen skal rejse omkring integrationsproblemer?

Debatten skal vendes helt på hovedet. I begrebet integration ligger, at den enkelte skal tilpasse sig, så løses problemerne. Den præmis er forkert. Jeg ser to store årsager til de problemer, vi oplever: diskrimination og fattigdom. Der er en hverdagsracisme, som betyder, at mange arbejdsgivere ansætter Peter i stedet for Mohammed. Uligheden og fattigdommen i Danmark er steget voldsomt gennem de seneste 10 år. Det har ramt indvandrergrupper med det dårligste uddannelsesniveau særligt hårdt. Vi bliver nødt til at italesætte de såkaldte integrationsproblemer som sociale problemer og diskriminationsproblemer.

soendergaard@k.dk