Er kun døbte børn Guds børn?

Vi er også Guds børn, selvom vi ikke er døbt. Sådan skriver skuespiller og instruktør Hella Joof i en nyfortolket katekismus. Men i kirkelandskabet er der delte meninger om dåbens betydning. Kristeligt Dagblad har spurgt formanden for Indre Mission og en lektor i teologi, om dåben er en forudsætning for frelse

Vi er også Guds børn, selvom vi ikke er døbt. Sådan skriver skuespiller og instruktør Hella Joof i en nyfortolket katekismus. Men i kirkelandskabet er der delte meninger om dåbens betydning.
Vi er også Guds børn, selvom vi ikke er døbt. Sådan skriver skuespiller og instruktør Hella Joof i en nyfortolket katekismus. Men i kirkelandskabet er der delte meninger om dåbens betydning. . Foto: Anders Rye Skjoldjensen/Polfoto.

Ja, mener Hans-Ole Bækgaard, teolog, formand for Indre Mission og valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke.

Hvorfor?

"Sådan lærer Det Nye Testamente og vores bekendelsesskrifter om dåben. Trods vage formuleringer er selv Den Augsburgske Bekendelse klar i artikel 9. Her siges det, at ”dåben er nødvendig til frelse, og at Guds nåde tilbydes ved dåben, og at børn bør døbes”. Hertil siger Luther, at dåben intet gavner, men kun troen på løfterne, som dåben knytter sig til."

"Jeg er klar over det fremherskende syn i folkekirken, at alle skabte er Guds børn. Men det er ikke bibelsk lære, og i det syn ligger en afvisning af syndefaldet med dets konsekvenser."

"Uden dåb og tro, som knytter sig til, hvad Kristus har gjort for os, er vi ifølge evangeliet fortabte. Det er hele kernen i evangeliet, som er på spil."

Er vi kun sande kristne, hvis vi bliver døbt?

"Kirkens mission er at følge Jesu befaling om at døbe og lære. I dåben bliver vi indpodet i ham og korsmærket til at tilhøre ham. Sådan at forstå kristnes vi ved dåben og kaldes til at leve det liv, vi nu har fået givet af nåde."

"Så er der nødstilfælde, hvor nogen ikke nåede at blive døbt. Luther pegede på, at det ikke er fravær af sakramentet, men foragt for det, som er problemet. Han kunne vejlede til i bøn at lægge et menneske over til Gud og trøstes ved, at Gud er barmhjertig og frelser, hvem han vil."

"Vi kan bare aldrig gøre denne skjulte side af Guds væsen til reglen for kirkens missionsopgave."

Hans-Ole Bækgaard.
Hans-Ole Bækgaard. Foto: Indre Mission

Hella Joof skriver i sin katekismus, at vi alle er Guds børn. Det er en inkluderende tanke. Men er den rigtig, mener du?

"Hvis det lutherske menneskesyn forkastes, og der skal gives et forsvar for en udbredt lære om, at alle skabte er Guds børn, så er vi nødt til at udvikle en moderne teologisk lære, der giver et grundlag at stå på."

"Jeg mener ikke, vi har mandat som luthersk kirke til at gå den vej."

"Jeg mener, at vi snarere har brug for en udgivelse i lyset af reformationsåret næste år, som får talt dåben og andet i katekismen op. Ikke Joofs totale afvisning af synden og fejlagtige udlægning af, hvad Guds kærlighed består i."

Bør kristendommen ikke følge med tiden?

"For et par årtier siden lød det mest i debatten om dåb i folkekirken, at alle døbte blev frelst uanset tro. Nu er det blevet til, at alle skabte bliver frelst uanset dåb."

"Sagen handler altså ikke blot om, hvordan vi kommunikerer om dåben til nutidsmennesket, men at teologien flytter sig drastisk bort fra sit fundament. Det kan den gøre, men så er det bare ikke evangelisk-luthersk kristendom."

"Jeg er med på, at vi hele tiden må forny vores tale og måde at nå andre med evangeliet på. Som sådan skal vi som kirke følge med tiden for at møde mennesker, hvor de er."

"Men budskabet om Guds frelse ved Kristus, som vi får givet af nåde ved dåb og tro, er uforanderligt."


Nej, mener Lars Sandbeck, lektor i almen teologi og kirkelig voksenpædagogik ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Lars Sandbeck.
Lars Sandbeck. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Hvorfor?

"Jeg opfatter dåben som et synligt tegn på Guds nåde og indlemmelse i det kristne fællesskab, altså kirken. Det er et tros-, men også et håbsfællesskab, hvor vi håber og forventer, at den, som engang skal fælde dom over vores liv, vil se nådigt til os, fordi han ser os i lyset fra Kristi kors. Dåben er i det perspektiv et tegn på evangeliets ubetingede løfte om, at vi alle takket været Kristi død på korset har Gud som vores himmelske far."

"Jeg har dog svært ved at se, at Gud i sin kærlighed til mennesket skulle være begrænset af de tegn, han har givet os for vores egen sjælefreds skyld. Jeg går ud fra, at Gud er fri til at frelse, hvem han vil, og eftersom Guds frelsende vilje er kommet til udtryk gennem Kristi lidelse, død og opstandelse, så tror jeg ikke, vi har noget at frygte, uanset om vi er døbte eller ej."

"Vi skal være forsigtige med at undervurdere Kristi kors. Det gør vi efter min opfattelse, hvis vi kommer til at stille dåben og troen op som en slags nødvendige betingelser for frelse. For hvad skylder vi ærligt talt Gud efter Kristi død på korset? Hvis Kristus har overladt os en restgæld, som vi gennem en særlig rituel praksis, et medlemskab eller en personlig tro må betale for, så er han kun en halv Kristus. Og en halv Kristus er for mig at se lige så ringe som ingen Kristus."

Mener du, at forskellige generationer forstår og tolker Bibelen forskellig?

"Ja, forskellige generationer stiller spørgsmål til teksterne og til tilværelsen i det hele taget ud fra forskellige forudsætninger, ligesom vi også har svært ved at undlade at læse vores egne forståelse af begreberne ind i Bibelen. Men vedrørende dåben så tror jeg, at den lutherske tradition har lagt så stor vægt på korset og den forsoning og retfærdiggørelse, der udgår fra korset, at det i nogen udstrækning er med til at gøre dåbsteologien hjemløs."

Så vi tolker i dag evangeliet sådan, at korset overflødiggør dåben?

"Den basale tankegang i den lutherske korsteologi er jo, at vi er forenede med Kristus – og dermed med Gud – alene gennem Kristi legeme og blod. Her på korset – helt objektivt og uden nogen deltagelse fra vores side – knytter Gud et ubrydeligt bånd til mennesket, som både dåben og nadveren på hver deres måde efterfølgende tydeliggør. Men hvis vi i frelsesmæssig forstand knyttes til Gud gennem Kristi kors, hvad gavn gør dåben så? Jo, den fungerer som det synlige tegn på den nåde, Gud har vist os på korset. Jeg indrømmer gerne, at dette syn på korset reducerer dåbens betydning, så den snarere får en tegnfunktion end en selvstændig funktion ved siden af evangeliet. For mig er det omvendte problem dog større: Hvis ikke Gud fuldstændig har forsonet sig med os på korset, så kan dåben eller troen sandelig heller ikke gøre det."