Er vi i krig med Mjølnerparken?

Hvis vi er i krig, som visse politikere og debattører lader til at mene, må der sættes handling bag ordene - skal vi indsætte F-16-jagere mod terrortruslen herhjemme?, spørger historiker Jes Fabricius Møller

"Nu handler det om at uddele øretæver og ikke brochurer, skal man tro disse debatører, der gerne vil fremstille regeringen og det etablerede system som magtes- og viljeløst," siger Jes Fabricius Møller.
"Nu handler det om at uddele øretæver og ikke brochurer, skal man tro disse debatører, der gerne vil fremstille regeringen og det etablerede system som magtes- og viljeløst," siger Jes Fabricius Møller.

MANGE VIL BETRAGTE weekendens terroranslag i København som udtryk for noget helt nyt, som at alting nu er delt op i et stort ”før” og et tilsvarende stort ”efter”. Det er en vurdering, der især hævdes af dem, der i skudvekslingerne på Østerbro, i Indre By og på Nørrebro ser de første kamphandlinger i den krig, som de selv har forudset.

Det er især debattører, der har advaret mod islamiseringen af det danske samfund og hævdet ytringsfriheden som den væsentligste - somme tider endda den eneste - samfundsværdi, som føler sig bekræftede i deres forventninger.

Ved siden af den forfærdelse, som vi naturligvis alle deler over begivenhederne, kan man endda hos disse debattører spore en vis fryd over at have fået ret i, at vi nu går ind i en ny tid, hvor der endegyldigt hersker klarhed over, hvem der er fjender, og hvem der er venner i krigen.

Ve dem, der stadig tror, at dialog og præventivt socialt arbejde er vejen frem, for vi står over for en blodtørstig hær af tusinder bevæbnet med automatvåben, der griner ad vores blødsødenhed. Nu handler det om at uddele øretæver og ikke brochurer, skal man tro disse debattører, der gerne vil fremstille regeringen og det etablerede system som magtes- og viljeløst.

Nu kræves der handlekraft og vilje til kamp.

”Vi er i krig, og vi bør handle derefter,” som Søren Pind (V) siger.

Men selvfølgelig er det ikke første gang i nyere dansk historie, at vi står over for terror eller anden form for politisk motiverede drab. Der var ikke mindst bombeanslagene i København mod blandt andet synagogen i Krystalgade i 1985. Det tager jo ikke alvoren ud af den nuværende situation at minde om, at noget lignende har fundet sted før.

DEN 20. FEBRUAR holder Syddansk Universitet et kombineret symposium og mindearrangement for nogle terrordrab, der fandt sted på denne dato for 70 år siden. (Det foregår i kapellet på Odense Universitetshospital og er åbent for offentligheden).

Fire læger blev ofre for såkaldte clearingmord begået af Peter-gruppen, radikaliserede unge mænd, forsynede med våben og en nødtørftig ideologi til at begrunde forbrydelsen. Situationen dengang var naturligvis anderledes, men kan stadig sammenlignes. Der var for eksempel krig.

Det er der jo på sin vis også i dag. Deri har Søren Pind ret. Han glemmer bare, at fronterne ligger et andet sted. Regeringen har indvilget i at bidrage til bekæmpelsen af IS i Mellemøsten. Det kan man dårligt kalde mangel på handlekraft.

Men er vi i krig med Mjølnerparken? Skal vi indsætte politiet eller F-16-jagere mod terrortruslen herhjemme? Det er jo det spørgsmål, vi må stille de mennesker, der bliver ved med at tale om krig. Svaret er, at det, der virker, er en effektiv politiindsats.

Politiets sociale og præventive arbejde, SSP, har gjort meget, blandt andet i Aarhus, og Politiforbundets formand har netop i denne situation understreget, at det præventive arbejde er vejen frem. PET har i mere end et halvt århundrede arbejdet med at forebygge og efterforske forbrydelser mod rigets sikkerhed fra forskellige radikaliserede miljøer.

Det er altid svært at evaluere dette arbejde, fordi en stor del af det foregår i hemmelighed. PET's største succeser er altid skjulte, fordi de indebærer, at intet er hændt. Vi skal naturligvis være realistiske og forvente, at der kommer flere forsøg på anslag.

I den situation står min lid til politiet, ikke til dem, der vil krigen.

Jes Fabricius Møller er historiker