Erdogans sande ansigt: Snigende islamisering af Tyrkiet fortsætter

Demonstrationerne i Istanbul, , er blevet betegnet af Erdogan som en ideologisk kamp, men uanset bevæggrundene er de et opgør med Tyrkiets ensretning, skriver Robert Elllis

Tyrkisk politi har brugt både vandkanoner og tåregas i stor stil under den seneste uges folkelige protester. På billedet her, som i Tyrkiet nu har fået ikonisk status, kan man se en af de ”bøller”, som ministerpræsident Erdogan har kaldt demonstranterne, få tåregas blæst lige i hovedet på Taksim-pladsen i det centrale Istanbul. –
Tyrkisk politi har brugt både vandkanoner og tåregas i stor stil under den seneste uges folkelige protester. På billedet her, som i Tyrkiet nu har fået ikonisk status, kan man se en af de ”bøller”, som ministerpræsident Erdogan har kaldt demonstranterne, få tåregas blæst lige i hovedet på Taksim-pladsen i det centrale Istanbul. –. Foto: Osman Orsal Reuters.

DE SENESTE dages begivenheder i Istanbul må være et wake-up call for europæiske politikere, der enten er ligeglade med eller uvidende om udviklingen i Tyrkiet.

Igennem mange år har jeg både i den danske og den internationale presse advaret om AKP-regeringens gradvise islamisering af Tyrkiet, og nu har tyrkerne, der ikke vil underlægges premierminister Erdogans tyranni, åbenlyst vist, de har fået nok.

Oprøret har ulmet i den sidste tid og er nu brudt ud i lys lue. Indledningen til den tyrkiske forfatning fastslår, at der ikke skal være nogen form for indblanding fra hellige, religiøse følelser i statens anliggender og politik. Endvidere fastslår forfatningen, at Tyrkiet er en demokratisk og sekulær retsstat. Ikke desto mindre erklærede Erdogan sidste år, at det er hans mål at opdrage en religiøs generation.

LÆS OGSÅ:
Tyrkiske demonstranter samles om fælles modstander

Sekulære kræfter inden for stats- og lokaladminstration er blevet erstattet med AKPs egne kadrer, og det samme er sket med en række offentlige nævn inden for finans, energi, videnskab, radio og tv samt højere uddannelse. Medierne er underlagt regeringens kontrol og præget af selvcensur af frygt for ikke at fornærme i særdeleshed premierministeren. Derfor er CNN den bedste kilde til at følge urolighederne i Istanbul, og ikke tyrkisk tv.

Koranundervisningen er blevet styrket i de offentlige skoler, og allerede efter fire års grunduddannelse kan børn meldes ind i de såkaldte imam-hatip-skoler, religiøse skoler, hvis oprindelige formål var at uddanne imamer. Men nu har elever fra disse skoler adgang til universiteterne på lige fod med studerende fra statsskoler, og også til militære akademier.

I EUS NAVN er det førhen så magtfulde militær sat på plads af regeringen, og 330 officerer er allerede blevet dømt for påståede planer om at styrte regeringen. Imidlertid er der blevet rejst tvivl om retsgrundlaget for denne og andre retssager mod regeringens modstandere.

Et godt eksempel på, hvad tidligere menneskerettighedsdommer Riza Türmen har kaldt AKP-regeringens sociale ingeniørkunst, er den nye alkohollovgivning, som har vakt vrede i Tyrkiet. I de tidlige morgentimer den 24. maj fik regeringen hastebehandlet og vedtaget en lov, der medfører omfattende restriktioner på salget af og reklame for alkohol. For eksempel kan butikker ikke sælge alkohol fra klokken 10 om aftenen til klokken 6 om morgenen. Der kan heller ikke udstedes nye licenser til salg af alkohol inden for 100 meter fra en skole eller en moské. Der er 93.000 moskéer i Tyrkiet, hvoraf 17.000 blev bygget, siden Erdogan kom til magten.

Forleden blev passagerer på Ankara-metroen opfordret til at opføre sig i overensstemmelse med moralske regler. Reaktionen på dette påbud var en kyssedemonstration, som blev mødt af talstærkt politi og en moddemonstration fra en konservativ gruppe, der gik til angreb på demonstranterne.

Demonstrationerne i Istanbul, der begyndte som en protest mod opførelsen af et indkøbscenter i en park, er blevet betegnet af Erdogan som en ideologisk kamp, men uanset bevæggrundene er de et opgør med Tyrkiets ensretning.

UDENLANDSKE MEDIER har fokuseret hovedsageligt på det, der foregår i Istanbul, men der har været afholdt 90 demonstrationer i 48 byer over hele Tyrkiet, sågar i turistbyen Alanya.

Tusind mennesker er blevet arresteret, men nu er en ledende fagforening med 240.000 medlemmer gået i strejke i to dage i protest mod politiets hårdhændede adfærd.

Regeringens forsøg på at mørklægge mediedækningen af begivenhederne er slået fejl,da protestbevægelsens foretrukne våben er Facebook, Twitter og smartphones. Erdogan har tidligere betegnet Facebook som styg teknologi, og forleden kaldte han de sociale medier en urostifter.

Spørgsmålet er, om premierministeren har lært lektien fra det arabiske forår og agter at gøre noget ved det.

Robert Ellis kommenterer jævnligt tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse