LEDERARTIKLEN i Kristeligt Dagblad den 21. marts gør glimrende rede for de problemer, der er omkring Grækenlands besværlige situation: først og fremmest grækernes eget overforbrug og uansvarlige økonomi.
Men også EU's ansvar: I årevis fik de lov til at føre en uansvarlig katastrofekurs, de kom med i euroen uden på nogen måde at leve op til kravene, gennemkorrupte og uden evne til at opkræve skat, og nu kommer EU med Tyskland i spidsen og pisker dem med skorpioner.
Som lederartiklen gør opmærksom på, er der også tale om en høj grad af kynisme, for ikke at sige hykleri fra EU's side: En række EU-lande har gennem årene undladt at leve op til kravene for euroen, uden at det har fået konsekvenser for dem. Med udtrykket fra George Orwells ”General Napoleon”: ”Alle dyr er lige, men nogle er mere lige end andre!”.
HELE MISEREN bunder imidlertid i noget dybere, som lederen ikke berører: At euroen er et fantasiprojekt, et babelstårn om man vil. En fælles valuta kan i realiteten kun få succes, hvis landene har fælles økonomi.
Det kan igen kun lykkes, hvis man har en fælles regering, som med baggrund i et fælles parlament laver fælles økonomisk politik for alle landene i EU. Det er da også det, der hele tiden har været ”EU-fædrenes” mål: at skabe den stadigt snævrere union eller Europas Forenede Stater.
Problemet for denne vision eller utopi er det samme, som alle utopier gennem tiden er stødt på: virkelighedens verden. De europæiske befolkninger ønsker ikke at erstatte deres nationalstater med en fælles union. Selvom der unægtelig er mange ting i de forskellige medlemslande i EU, man kunne ønske sig bedre, er det ikke desto mindre vores - det vil sige borgernes - lande. Og det må vi hver især slås med ud fra de historiske, kulturelle og politiske forudsætninger, vi har. Det er denne forskellighed, der er Europas allerstørste styrke.
Når Grækenland fik lov til så længe at køre en katastrofekurs, at de nu nærmer sig bankerot, skyldes det, at tilhængerne af euroen ville have den ført ud i livet, koste hvad det ville. Derfor skulle så mange som muligt med, uanset om de levede op til de højtidelige krav eller ej.
Denne vilje til magt overgås kun af én ting: virkeligheden. Derfor når heller ikke dette babelstårn, kaldet euroen, op til himlen, men vil styrte sammen før eller siden. Grækernes exit fra euroen kan blive den udløsende faktor. Derfor vil eurolandene strække sig langt for at holde dem inde - selvom det er på borgernes bekostning.
Lars Christensen, ph.d. i historie, Nyborgvej 213, st. tv., Odense SØ