Etik er det syndige menneskes anstændighed

Den kristne formulering af etik har ikke bare glemt, at der også var noget, der hed arvesynd, Lige nu er det, som om man har glemt, at der i det hele taget er noget, der hedder etik, mener Mikkel Wold, præst og bidragyder til bogen ”Tag etikken tilbage”

Kristeligt Dagblads anmelder efterlyser den 11. september i sin anmeldelse af bogen ”Tag etikken tilbage”, at der i bogen formuleres et klart alternativ til det nuværende ret kaotiske konkurrencesamfund, som han er enig med forfatterne i trænger til forandring.

Socialismen var et forsøg, der ikke gik godt, siger anmelderen helt rigtigt. Men hvad så nu, spørger han?

Vi prøver skam ikke at hævde, at vi opstiller et forkromet alternativ. Det fremgår også tydeligt i bogen.

I første omgang handler det om to ting: At påpege og beskrive problemet og dets omfang og at nævne, at markedssamfundet som sådan ikke behøver være den åndsforladte omgang, vi i dag oplever.

Problemet er blandt andet, som det formuleres i indledningen, at vi i kraft af et eklatant traditionstab på det seneste har ignoreret den åndelige, kulturelle og humane basis, som har skabt den europæiske kultur.

Så tag det glemte tilbage! Det er en del af løsningen, det ligger tilgængeligt for enhver. Ønsket om at tage etikken tilbage glemmer, at vi lever under arvesynden, siger anmelderen videre. Men er etikken ikke netop modspillet til det beklagelige forhold, at arvesynden har godt tag i mennesket?

Det er civilisationen, der skal tæmme rovdyret i os, men rovdyret bliver ikke vegetar af, at der tales om etik. Arvesynden er uudryddelig, men som Luther har lært os, skal der etik til for at hindre, at den stærke ikke tryner den svage (han kaldte det ”lovens borgerlige brug”). Etik er syndige menneskers anstændighed.

Den kristne formulering af etik har skam ikke bare glemt, at der også var noget, der hed arvesynd, tværtimod. Men lige nu er det, som om man har glemt, at der i det hele taget er noget, der hedder etik.

Det er den, der skal frem igen. Ikke som samfunds-model, for det egner den sig ikke til, men som det, der holder en hvilken som helst samfundsmodel fra at udvikle sig til rovdyrmentalitet, og som fastholder synet på menneskets og naturens værdighed og fællesskabets nødvendighed.