De gamle grækere er stadig vigtige for etikken

Grækerne kan vi ikke undvære, for de har tilvejebragt et stort knippe med analysenøgler, som stadig er relevante, når nye problemstillinger og etiske dilemmaer dukker op i den moderne verden, skriver tidligere formand for Det Etiske Råd

"Grækerne kan vi ikke undvære, for de har tilvejebragt et stort knippe med analysenøgler af blivende værdi," siger Erling Tidemann, tidligere formand for Det Etiske Råd.
"Grækerne kan vi ikke undvære, for de har tilvejebragt et stort knippe med analysenøgler af blivende værdi," siger Erling Tidemann, tidligere formand for Det Etiske Råd. Foto: Jakob Boserup.

”Nu vil jeg gerne slippe for at høre mere om Platon og andre gamle grækere.” Sådan blev et tidligere medlem af Det Etiske Råd refereret for at have sagt til en medarbejder i rådets sekretariat.

Jeg kan ikke indestå for, at vedkommende er korrekt citeret, for udtalelsen var faldet, før jeg selv blev medlem. Men jeg kender godt den holdning, at en moderne verden med antibiotika, rumfart og ultralyds-scanning ikke har megen etisk inspiration at hente i en fjern oldtid, hvor al den slags var fuldkommen ukendt.

Ja, man behøver såmænd ikke gå længere tilbage end til min egen barndom i 1930'erne og 1940'erne, hvor vi i folkeskolen med garanti ikke hørte om hverken dna eller gps. Måske sad der nogle forskere et eller andet sted og syslede med at finde frem til nye muligheder - blandt andet for at kunne få afsluttet Anden Verdenskrig - men det var ikke noget, folk i almindelighed kendte til. Og slet ikke noget, mange på den tid gjorde sig etiske overvejelser om.

At vi således hele tiden udfordres af nye vilkår og muligheder og derfor har behov for en stadig etisk stillingtagen, er måske baggrunden for den bestemmelse i loven om Det Etiske Råd, hvorefter ingen kan være medlem af rådet i mere end seks år. Jeg plejer at kalder denne bestemmelse for barmhjertighedsparagraffen, fordi arbejdet i rådet er så krævende, at seks år af mange nok opleves som mere end rigeligt.

Nye tider, nye muligheder, nye dilemmaer - derfor nye medlemmer. Alt det gamle kan vi alligevel ikke bruge til noget, for det stammer jo fra en tid, hvor ingen kunne bare ane, hvad der i vor tid er almindelig viden.

Ud med de gamle grækere, altså.

Men nej, vil jeg tillade mig at indvende, grækerne kan vi ikke undvære, for de har tilvejebragt et stort knippe med analysenøgler af blivende værdi, også når nye problemstillinger og dilemmaer dukker op og skal udredes.

Derfor er der også grund både til glæde og til national stolthed ved konstateringen af, at Platons samlede værker nu er blevet nyoversat til dansk og udgivet af Gyldendal.

Det er ikke alt i de seks bind, som er skrevet af Platon selv eller tilskrives ham, og udgivelsen rummer også andre tekster, som her for første gang foreligger på dansk - blandt andet nogle af de såkaldte epigrammer.

Lad mig slutte med et af dem:

”En, som var blind, han bar på sin ryg en mand, som var lammet./ Udlånte selv sine ben, lånte den anden mands syn”.

Rummer dette lille enkle digt på to linjer ikke inspiration til en etisk overvejelse af nogle af det moderne velfærdssamfunds problemstillinger? Leder det netop ikke til at orientere sig mod at opdage og udnytte muligheder i stedet for at blive hængende i forhindringer?

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk