Vanskelige tider kræver, at vi løfter opgaven ved at tænke i nye baner. Ved at være innovative. Ved at have visioner.
Vi skal værne om den interne vækst og borgernes velvære. Og vi skal samarbejde med vores nabolande for at hjælpe dem med at opnå vækst, stabilitet og velstand. Denne udfordring kan kun løftes ved en samstemmende indsats med opbakning fra den offentlige og den private sektor, de finansielle institutioner og civilsamfundet. Vi i Den Europæiske Union går nu forrest med et godt eksempel.
Investeringsplanen for Europa – eller Juncker-planen, som den også kaldes – og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) har været skelsættende for vores samlede reaktion på den økonomiske krise.
I lyset af det store finansielle pres ville de offentlige midler ikke være tilstrækkelige til at give økonomien et løft og sikre arbejdspladser til borgerne. Der er rigelig med privat kapital, men den skal frigives. Sammen med de internationale finansielle institutioner har den nye fond ydet en garanti til private investeringer i vigtige sektorer og direkte støttet vores små og mellemstore virksomheder.
Vi har tidligere benyttet os af finansielle instrumenter, men det var mere som at stikke en tå i vandet. Denne gang sprang vi i med begge fødder: Der blev oprettet en garanti på 16 milliarder euro fra Den Europæiske Unions budget, som blev suppleret med fem milliarder euro fra Den Europæiske Investeringsbank med henblik på at udløse mere end 315 milliarder euro eller knap 2400 milliarder danske kroner i investeringer i Europa.
Planen har vist sig at være en stor succes. På blot et år ventes den at nå ud til over 200.000 små og mellemstore virksomheder.
Da det er en smart måde at investere vores midler på, har vi nu besluttet at fordoble EFSI inden for Europa med hensyn til både varighed og finansiel kapacitet.
Vi foreslår nu at udløse mindst en halv billion euro eller 3745 milliarder danske kroner i investeringer over fem år; disse midler skal have et større fokus på bæredygtige investeringer og grænseoverskridende projekter. Og vi kan nå målet om at fordoble fonden til 630 milliarder euro endnu hurtigere, hvis medlemsstaterne også giver deres bidrag hertil.
Hvad der er lige så vigtigt, er, at vi nu anvender det samme princip uden for vores kontinent ved lanceringen af en ny plan for eksterne investeringer.
Hvis vi vender blikket mod Europas naboskabsområde, kan vi se områder med et enormt potentiale, der holdes tilbage på grund af krig, fattigdom, manglende infrastruktur og dårlig forvaltning.
Millioner af unge søger bedre muligheder. Mange af dem sætter livet på spil i deres stræben efter at virkeliggøre dem ved at begive sig ud på farlige rejser til Europa. Andre bliver lette mål for terrorgruppernes propaganda.
Den Europæiske Union kan påvirke denne negative udvikling ved at stimulere vækst og skabe arbejdspladser i EU’s bredere nabolag. De europæiske virksomheder beskæftiger hundredtusinder af personer i hele verden, de giver mange muligheden for at komme frem i livet i deres hjemland, og de bidrager til at tackle nogle af de underliggende årsager til migration.
Disse investeringer er en fornuftig måde at føre udenrigspolitik på. Men før de private virksomheder flytter til et nyt land eller udvider en eksisterende aktivitet, skal de sikres og beskyttes mod finansielle og juridiske risici samt ustabilitet.
Det er her, at planen for eksterne investeringer kommer ind i billedet. Hensigten er med udgangspunkt i en garanti på 1,4 milliarder euro fra EU-budgettet at tiltrække over 40 milliarder euro i investeringer i naboskabsområderne. Det er mere end, hvad Den Europæiske Union hvert år investerer i bistand på verdensplan. Og beløbet kan fordobles, hvis medlemsstaterne matcher bidraget fra EU-budgettet.
Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) vil yde en garanti til private investorer mod den risiko, der følger af at starte ny virksomhed i udviklingslande. Denne garanti vil ikke alene fremme enkeltstående projekter, men også større ”investeringsvinduer” i regioner eller områder af strategisk interesse.
Et fælles kontraktpunkt vil tilskynde private og institutionelle investorer, både fra Europa og partnerlande, til at indsende projekter og indsamle oplysninger om fordelene herved.
Gennem planen for eksterne investeringer vil der blive ydet teknisk bistand for at øge kvaliteten, antallet og bæredygtigheden af projekter. Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og andre internationale finansielle institutioner vil – med hjælp fra ekspertrådgivning fra private aktører – arbejde sammen om at sikre en hurtigt og erhvervsorienteret projektscreening.
Den praktiske gennemførelse af projekterne vil ske med stor opbakning fra EU og dens partnere. Den Europæiske Union kan yde helt overordnet støtte og hjælpe med at forbedre de overordnede rammebetingelser for erhvervslivet i hvert enkelt land. Investeringerne vil blive ledsaget af politiske dialoger og aktiviteter til kapacitetsopbygning. Vores indsats vil være koordineret og sammenhængende og bygge på vores globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Med planen for eksterne investeringer tager vi vores bistandspolitik et skridt videre. Intensiveringen af vores finansielle forpligtelser til en bæredygtig udvikling kræver, at vi får den private sektor med på vognen.
Det var allerede hensigten, da vi bidrog til at få bragt Addis Abeba-handlingsplanen og målene for bæredygtig udvikling i stand. Sammen med vores partnere i Afrika og i vores naboskabsområde kan vi hjælpe de unge med at nå deres potentiale og samtidig skabe nye muligheder for de europæiske virksomheder.
Vi har indledt et nyt kapital i den europæiske udviklingspolitik som led i den større indsats for at få mest muligt ud af EU’s midler både hjemme og i resten af verden.
Federica Mogherini er EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Europa-Kommissionen. Kristalina Georgieva og Jyrki Katainen er næstformænd for Europa-Kommissionen og ansvarlige for henholdsvis budget og menneskelige ressourcer og for beskæftigelse, vækst, investeringer og konkurrencedygtighed.