Krarup: Udskældt prædiken er fremragende

Præst Søren E. Jensens omdiskuterede prædiken, som førte til en biskoppelig advarsel, rummer evangeliets tale til en selvretfærdig travlhed, der ikke har tid eller lyst eller interesse for Guds ord, skriver pensioneret præst og tidligere folketingsmedlem (DF) Søren Krarup

"Hvorfor forveksler Henrik Gade Jensen agitation og evangelieforkyndelse, når han kommer til folkekirkens prædiken?" spørger Søren Krarup.
"Hvorfor forveksler Henrik Gade Jensen agitation og evangelieforkyndelse, når han kommer til folkekirkens prædiken?" spørger Søren Krarup. Foto: Liselotte Sabroe.

JEG ER en stor sympatisør og beundrer af Henrik Gade Jensens kulturpolitiske forfatterskab og hans indsats for folk og fædreland. Men lige så uforbeholden, jeg er over for ham på dette kulturelle og nationale felt, lige så forbeholden, ja, kritisk er jeg over for hans syn på kristen forkyndelse og prædiken. På dette sidste felt er han ikke evangelisk-luthersk. Her er han agiterende og moraliserende.

Jeg har netop haft lejlighed til at læse sognepræst Søren E. Jensens prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2014, holdt i Hvalsø Kirke. En fremragende prædiken over evangeliet om Martha og Maria med en nødvendig understregning af Marias forhold til Kristus, idet det er fornødent, og en deraf følgende kritik af den selvretfærdige Martha, for hvem den gode gerning er vigtigere end Kristi ord.

Som Søren E. Jensen slutter sin prædiken: ”Men vi fastholder alligevel, at hvor den aktivistiske Martha-kirke gør sig bekymringer og er urolig for mange ting, så har den mere stilfærdige Maria-kirke valgt den gode del, og den skal ikke tages fra den.”

Det er ikke tilfældigt, at herefter kommer et amen. Dette er evangeliets tale til en selvretfærdig travlhed, der ikke har tid eller lyst eller interesse for Guds ord.

Og det er tankevækkende, for ikke at sige afslørende, at netop denne prædiken og dette evangelium har vakt opstandelse på Sjælland og fået biskop og provst og kolleger til at fare op og ytre dyb forargelse over dette evangelium.

Jeg finder det afslørende for de således implicerede og fornærmede. Hvad er deres interesse eller sag andet end fornærmelse over ”tonen” og den kritiske form, som netop sætter evangeliets sag i centrum?

Fornærmethed, dyrkelse af sig selv og sin kirkepolitiske fremtræden og ”friske” agitation - det synes mig baggrunden for angrebet på Søren E. Jensens prædiken og anliggende. Jeg er lige ved at sige, at jeg føler mig hensat til det politiske rum, hvor fornærmethed også er noget almindeligt.

Men i kirken handler det om Guds ord, som Maria gør til det ene fornødne, mens Martha og hendes ligesindede har egne gerninger og egen fromhed og friskhed som evangelium.

Hvordan kan Henrik Gade Jensen dog tage parti for Søren E. Jensens kritikere? Kan han ikke se og høre, at dette er at gøre kirke og kristendom til popularitet og politik, som fører krig mod den Maria-kirke, der er evangelisk-luthersk?

På dette felt er Henrik Gade Jensen lige så falsk ”opbyggelig” som han er saglig og kritisk på det kulturelle og politiske område. Han taler faktisk som en agitator, når han taler om kirke og kristendom og gør ”opbyggelighed” til anliggendet.

Jeg er så fræk, at jeg fristes til at høre hans indremissionske baggrund i hans tale og hans syn. I alle andre sammenhænge end de ”kirkelige” er han præcis og saglig.

Hvorfor forveksler Henrik Gade Jensen agitation og evangelieforkyndelse, når han kommer til folkekirkens prædiken? Det er under niveau. Og det svigter folkekirken som en evangelisk-luthersk kirke.

Søren Krarup er pastor emeritus og tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti