Det er uværdigt at spille sårbare grupper ud mod hinanden i flygtningekrisen

Kristeligt Dagblad sætter sårbare danske grupper op mod sårbare indvandrere, hvorved den indirekte opildner til modstand mod flygtninge. Det er at lægge gift for integrationen, mener den tidligere minister Jens Bilgrav Nielsen (RV)

"Hvordan en ekstra udgift til flygtninge skal skaffes, afhænger af en politisk prioritering. Og her er der mange muligheder for at friholde de svagest stillede: Man kunne begynde med at slette de milliardskattelettelser, man har givet de bedst stillede i form af lettelser i grundskylden, lempelse af afgifter på især dyre biler og det såkaldte håndværkerfradrag."
"Hvordan en ekstra udgift til flygtninge skal skaffes, afhænger af en politisk prioritering. Og her er der mange muligheder for at friholde de svagest stillede: Man kunne begynde med at slette de milliardskattelettelser, man har givet de bedst stillede i form af lettelser i grundskylden, lempelse af afgifter på især dyre biler og det såkaldte håndværkerfradrag.". Foto: Bax Lindhardt/Christian Lindgren.

Der er absolut grund til bekymring over tilstrømningen af flygtninge. Og bekymringen må først og fremmest rettes mod årsagen til, at mennesker tvinges på flugt. De fleste flygter fra krige. Også fra krige, vi selv har været part i (Irak og Afghanistan).

Andre flygter, fordi de får deres levemuligheder ødelagt af klimaforandringer, og dem bliver der nok desværre flere af. Men også de rige landes handelshindringer og reduceret udviklingsbistand samt vores eget overforbrug bærer en del af skylden. Det må verdenssamfundet erkende og handle derefter.

Men desværre er det de færreste, der vil bidrage, skønt det er indlysende, at meget står på spil, især der, hvor krigene raser, men også her hos os i Vesten. I stedet for at levere den nødvendige økonomiske indsats, så dækker nu også den danske regering sig ind under de velkendte fraser: ”De andre leverer heller ikke den lovede støtte til u-landene. Og de andre bruger også u-landsmidler til flygtningeindsats i hjemlandet.”

Endvidere kritiserer regeringen Sverige og Tyskland for at tage for mange flygtninge, og man kritiserer andre EU-lande for at tage for få. Man siger rigtigt, at en løsning på flygtningeproblemet kræver en fælles EU-indsats, men man vil ikke selv forpligte sig. Mere inhumant og mere usolidarisk kan det ikke blive.

I stedet for at gå den positive vej ved at lægge sig i selen for et europæisk og et nordisk fællesskab til afhjælpning af krisen, så går de blå partier og Socialdemokraterne nu den negative vej ved at opbygge et rædselsregime dels mod de flygtninge, der allerede er her i landet, dels for at skræmme andre til i stedet at blive i vore nabolande.

Og hvis nogen formaster sig til at spørge, om stramningerne nu også er i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark selv har arbejdet ihærdigt for at få oprettet, så er svaret: ”Vi er måske på kanten af konventionerne, men det tager vi med.”

Dertil er det kommet. Og nu udsættes Danmark for en berettiget og massiv udenlandsk kritik.

At de blå partier ingen skrupler har, var til at forudse. Men at Socialdemokraterne - nu støttet af Kristeligt Dagblad - også støtter dette regime, det må undre.

I en lederartikel i Kristeligt Dagblad den 22. januar giver avisen sin begrundelse for støtten til indgrebene med blandt andet følgende dommedagsudsagn: ”Nu underminerer tilstrømningen af flygtninge og migranter det danske samfund.” Fordi ”det er de svageste danskere, der kommer til at betale prisen for de mange udlændinge på overførselsindkomster”.

Her stimulerer Kristeligt Dagblad på usmagelig vis frygten. Den sætter sårbare danske grupper op mod sårbare indvandrere, hvorved den indirekte opildner til modstand mod flygtninge. Det er uværdigt, og det er at lægge gift for integrationen. Denne og lignende ubehagelige måder at argumentere på er der lykkeligvis mange socialdemokrater og Venstre-folk, der nu tager afstand fra.

Hvordan en ekstra udgift til flygtninge skal skaffes, afhænger af en politisk prioritering. Og her er der mange muligheder for at friholde de svagest stillede: Man kunne begynde med at slette de milliardskattelettelser, man har givet de bedst stillede i form af lettelser i grundskylden, lempelse af afgifter på især dyre biler og det såkaldte håndværkerfradrag.

Er det ikke nok, kan man beslutte, at den rigeste tredjedel af befolkningen skal yde et ekstra bidrag. Det kan de nok klare uden at miste velfærd.

Man kan også beslutte at bruge lidt færre penge på køb af nye krigsfly end de 30-60 milliarder kroner, der er lagt op til. Og man kan beslutte at bruge en del af de cirka 50 milliarder kroner, som ventes at være til rådighed for nye tiltag på de offentlige finanser frem til 2025.

Vi klarer det nok, især hvis vi går til opgaven med en positiv og medmenneskelig indstilling, som kalder på det bedste i de fremmede. Så kan indvandring blive en berigelse.

Jens Bilgrav-Nielsen, tidligere medlem af Folketinget og minister for Radikale Venstre,Dyrehavevej 18, Nørup