MENS Det Konservative Folkeparti i Danmark er ved at udvikle sig til inkarnationen af ligegyldighed, sætter De Konservative i Storbritannien en ny og vigtig dagsorden for Europa.
Først var det den konservative indenrigsminister Theresa May, der lancerede forslaget om, at flygtningekonventionen skal genforhandles. Derpå satte David Cameron trumf på ved at udfordre EU's regler om sociale ydelser og arbejdskraftens fri bevægelighed, og torsdag den 22 .januar kunne Kristeligt Dagblad så berette om den konservative advokat Martin Howe, der plæderer for en britisk udmeldelse af menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Det er markante, kontroversielle, men også helt nødvendige drøftelser at tage i Europa. Flygtningekonventionen er skabt til efterkrigstidens europæiske virkelighed, hvor ingen kunne drømme om at forestille sig, at asylsøgere ville bevæge sig flere tusinde kilometer mod nord for at søge ophold i Europa.
Menneskerettighedsdomstolen er i flere tilfælde gået langt ud over sine beføjelser for eksempel ved at pålægge de europæiske lande også at yde beskyttelse til flygtninge, der ikke er personligt forfulgt, i diametral modsætning til ordlyden i selvsamme flygtningekonvention, der præcist taler om, at flygtninge skal være personligt forfulgt for at være berettiget til beskyttelse.
Det kan ikke overraske, at de britiske konservatives tanker fører til automatreaktioner som for eksempel, at kun Rusland og Hviderusland kunne overveje noget lignende.
I så fald er det ud fra helt forskellige udgangspunkter. Rusland og Hviderusland er bange for friheds- og menneskerettighederne. Storbritannien finder, at menneskerettighedsdomstolen er blevet politisk og prioriterer nogle menneskerettigheder frem for andre og i virkeligheden er med til at undertrykke og undergrave frihedsrettighederne.
Der er slet ikke nogen tvivl om, at hvis Europa skal overleve som et kontinent, hvor det er frihedsrettighederne, der er grundlaget for vores fælles eksistens, så kræver det et opgør med Flygtningekonventionen og den venstrevredne menneskerettighedsmafia, som også herhjemme viste sin gennemgribende inkompetence ved for eksempel at tildele årets menneskerettighedspris til en kvinde, hvis livsopgave det har været at skjule afviste asylsøgere i Danmark!
Magen til despekt over for det folkelige Danmark, der har været med til at skabe grundlaget for den danske udlændingelovgivning, skal man trods alt lede længe efter uden for de hellige haller på Wilders Plads i København.
Der er ingen tvivl om, at briterne viser vejen i øjeblikket. En ny dansk regering bør følge trop.