Fik Søren Krarup ret?

For 30 år siden indledte forhenværende sognepræst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup for alvor sin kamp mod indvandringen til Danmark. Men havde han ret dengang? Vi har spurgt Rune Lykkeberg, Birthe Rønn Hornbech og Andreas Kamm

Rune Lykkeberg, Birthe Rønn Hornbech og Andreas Kamm.
Rune Lykkeberg, Birthe Rønn Hornbech og Andreas Kamm. . Foto: Leif Tuxen og Søren Bidstrup/Scanpix.

Rune Lykkeberg, ansvarshavende chefredaktør, Dagbladet Information

”Søren Krarup vandt kampen om kontrol med indvandringen. Men han fik ikke ret. Den åndelige kamp for Danmark som det konkrete fædreland er jo tabt. I dag er det langt hen ad vejen en kroner/øre-betragtning, om du vil have indvandrere til Danmark.

Den politiske konsekvens blev, som Søren Krarup gerne ville have den. Men landet blev jo ikke, som han gerne ville have det. Den bærende begrundelse for en stram udlændingepolitik er, om velfærdsstaten og husholdningen Danmark kan hænge sammen. Det er et åndløst forsvar.

Det Danmark, man vil forsvare over for muslimsk indvandring, er et Danmark, som Søren Krarup selv har bekæmpet. Det er et Danmark, hvor du ikke må slå dine børn, hvor homoseksuelle kan blive gift i kirken, og hvor ligestilling er en værdi for alle. Søren Krarup kaldte jo kvindefrigørelsen for damesagen! Det er ikke Søren Krarups Danmark, der står tilbage. Hans fædreland er for længst tabt.”
 

Andreas Kamm, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

”Det ved jeg ikke. Verden har udviklet sig meget siden dengang. Den slags profetier har jo mange parametre i sig. Jeg ved ikke, om jeg synes, han fik ret.

Det, jeg synes, han tager fejl i med annoncen, det er den betydning, han tillægger en ngo som Dansk Flygtningehjælp, hvis interesse jo aldrig har været at importere flygtninge.

Ikke at give en krone til Flygtningehjælpen var dengang det samme som i dag at sige: ’Giv ikke en krone til nærområdeindsatsen’. Og jeg tror, at Søren Krarup ville være enig med mig i, at det er rigtig vigtigt at hjælpe ude i verden, så folk ikke føler sig nødt til at gå andre steder hen. Så jeg håber, at han vil gå ud og samle ind.

Lad det være en opfordring. Det kunne være et flot skridt at tage i lyset af det, der er sket i verden siden 1986.”
 

Birthe Rønn Hornbech, forhenværende folketingsmedlem og integrationsminister (V)

”Søren Krarup vågnede jo først op, flere år efter at udlændingeloven var gennemført. Vi var flere Venstre-folk uden for Folketinget, der forinden lovens vedtagelse havde gjort vrøvl, men det hjalp ikke.

Jeg havde allerede advaret mod loven i Berlingske Tidende i 1983. Søren Krarup vågnede først op, da der var tale om flygtninge. Hvilket var fuldstændig urimeligt. Det var for mig at se familiesammenføringsreglerne og integrationen, der var hovedproblemet. Ikke flygtningene.

Der, hvor jeg var enig med Søren Krarup i 1986, det var det ufordragelige i, at der blev lagt det pres ned befolkningen. På Venstres landsmøde var stemningen, at vi partout skulle give penge til Flygtningehjælpen. Jeg mente, det måtte være en frivillig sag, hvordan man ville bruge sine lommepenge. Det udløste et utilstedeligt pres fra Poul Hartling og Uffe Ellemann-Jensen på landsmødet. Der var en så forgiftet atmosfære.

Derfor var det en nyttig debat, Søren Krarup rejste. Men man kan ikke isolere det.”