Filosofi ruster børn til voksenlivet

Filosofi for børn er uundværligt for et samfund, der ønsker ansvarsfulde, demokratiske borgere.

ARKIVFOTO 2003 af undervisning-- Skolebørnene i Danmark (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2010)
ARKIVFOTO 2003 af undervisning-- Skolebørnene i Danmark (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2010). Foto: Liselotte Sabroe.

JEG VIL GERNE BIFALDE Kristeligt Dagblads interesse for at bringe emnet filosofi med børn på banen og blander mig her i debatten for at pege på, hvor vigtigt det er at filosofere med børn. De artikler, som avisen har bragt, hvor formanden for Religionslærerforeningen for eksempel den 26. april kaldte forslaget om et kombineret religions- og filosofifag for "afskyeligt" og filosofi for "svært", giver imidlertid et misvisende billede af, hvad det handler om, når vi lærere og seminarielærere taler om filosofi med børn.

Filosofi med børn er ikke filosoffer for børn, hvor børn skal lære store filosoffers svære tanker udenad. Filosofi med børn er heller ikke logiske øvelser, hvor det gælder om at nedgøre hinanden, hvis man ikke argumenterer godt nok. Filosofi med børn hedder jo netop med børn og ikke for børn. Filosofi med børn tager udgangspunkt i børnene, der hvor de er.

Filosofi med børn kan oversættes til samtale med børn. Men i modsætning til en almindelig klassesamtale, hvor læreren stiller et spørgsmål, som hun godt kender svaret på, handler filosofi om samtalen om de store spørgsmål i tilværelsen, som vi netop ikke kun har ét svar på. Det gælder religiøse, etiske og politiske spørgsmål, såsom er der en Gud? Hvordan skal vi behandle hinanden? Hvordan skal vi behandle naturen? Hvordan skal vi indrette et samfund?

Men kan børn tage stilling til så komplicerede spørgsmål, som ikke engang voksne kender svaret på? Her er det filosofiens pointe, at det kan børn godt, hvis spørgsmålet bare bliver stillet på deres niveau. Som eksempel kan jeg fortælle om forleden, da jeg filosoferede med en børnehaveklasse om fænomenet "skrald". Børnene havde været ude at samle skrald, de havde været på genbrugspladsen, og de havde bygget en skulptur af ting, de havde fundet.

Nogle af børnene havde også lært, at man skulle passe på naturen. Og det er jo meget godt, er det ikke? Nej, det er ikke nok, siger filosoffen. En holdning er ikke en holdning, før man har forstået, hvorfor man har den. Det hyppigste filosofiske spørgsmål er derfor: Hvorfor? Hvorfor skal vi passe på naturen? Og hvad vil det egentlig sige at passe på naturen?

Det vil for eksempel sige ikke at smide skrald i skoven, foreslog et barn. Hvorfor må man så ikke det? Herefter fulgte en lang fantasifuld samtale om, hvordan det ville være at tage på skovtur i en skov fuld af pizzabakker? Kunne det ikke være lige så godt som i den gamle skov? Man kunne lege i pizzabakkerne, bygge huler og så videre, som en foreslog! Nej, mente andre, skoven ville være ulækker med alle de pizzabakker.

MEN EGENTLIG VAR DET svært for børnene at komme med det afgørende argument mod en skov af pizzabakker, indtil en pige foreslog, at skoven ikke ville være lige så pæn at kigge på, og – tilføjede en anden – så ville man ikke gide tage på skovtur mere. Drengen, der havde foreslået pizzabakkerne, var dog stadig ikke overbevist!

Hvad har denne samtale så gjort ved børnene? Ja, det er jo svært at sige ud fra en enkelt samtale. Jeg håber, den medvirker til, at børnene tænker sig om næste gang, de er lige ved at smide en dåse i skoven. Ikke fordi de har fået at vide, at det må man ikke, men fordi de selv er kommet frem til afgørelsen!

Det overordnede mål med at føre denne slags samtaler med børn allerede fra børnehaveklassen er at skabe nogle selvstændige og kritiske samfundsborgere, som bliver bedre til at argumentere for deres synspunkter og lytte til andres holdninger og indgå i dialog med hinanden. Og det er en uundværlig forudsætning, hvis vi gerne vil opretholde et demokrati, hvor borgerne også drøfter politiske spørgsmål mellem valgene og dermed får større indflydelse på politikernes beslutninger.

I de tidligere artikler har diskussionen gået på, om filosofien skal foregå i kristendomstimerne eller i særlige filosofitimer. Filosofi med børn er imidlertid ikke et fag, men en dimension, der skal være plads til i alle fag. Filosofi – som den gode og kvalificerede samtale om værdier – skal ikke gemmes til et særligt fag. Filosofi er relevant for alle skolens fag, lige fra dansk over naturfag til billedkunst og idræt!

Dorete Kallesøe,
seminarielektor på VIA University College,
Vester Lemtorp 19, Lemvig