FORESTIL DIG, at du i Idrætsparken i København sidder lænket til en stol på den øverste række på tribunen og herfra overværer følgende: Klokken 12.00 placeres der midt på banen én magisk dråbe vand, der fordobler sit volumen hvert minut. Forestil dig endvidere, at Parken er vandtæt. Hvornår vil Parken være fuldstændig fyldt med vand? Efter en dag? Efter en uge? Efter en måned?
Nej, efter sølle 43 minutter. Allerede klokken 12.43 vil du begynde at drukne, hvis ikke du inden da er kommet fri af dine lænker. På mindre end tre kvarter har den oprindelige beskedne dråbe vand formået at fylde hele Parken.
Hvornår ville Parken kun være syv procent fyldt med vand? Efter syv minutter?
Nej, først efter 39 minutter. Først klokken 12.39, altså sølle fire minutter før du begynder at drukne, hvis ikke du inden da er kommet fri af dine lænker. Ville du, hvis ingen havde fortalt dig det på forhånd, mon på dette tidspunkt være klar over, hvilken overhængende fare du befandt dig i?
DENNE VOKSENDE vanddråbe er et eksempel på noget, der vokser eksponentielt. Eksponentiel vækst er kendetegnet ved, at noget vokser med den samme faktor (for vanddråben en faktor 2) for hvert identisk tidsrum (for vanddråben et minut). Tankeeksperimentet er hentet fra kapitel 4 af Chris Martensons videokursus om økonomi over 20 kapitler (se www.chrismartenson.com).
Hvor den voksende vanddråbe naturligvis er ren fantasi, så eksisterer der et yderst reelt eksempel på eksponentiel vækst: Vedvarende økonomisk vækst. Hvis økonomien vedvarende kunne vokse med den samme faktor (den samme procentsats) hvert år, som mange økonomer og politikere synes at forestille sig muligt, så ville den, akkurat som vanddråben, vokse eksponentielt, selvom faktoren og tidsrummet naturligvis er nogle andre.
Økonomien og dermed også vores ressourceforbrug er skam vokset eksponentielt i årevis, hvilket formodentligt bekræfter økonomer og politikere i deres forestillinger. Men i en materiel begrænset verden vil denne eksponentielle vækst nødvendigvis før eller siden kollidere med planetens fysiske grænser.
MON IKKE DEN indeværende finanskrise (bolig-boble), der udspiller sig mindre end 10 år efter den seneste og meget mindre boble (dot-com), og den overordentlige udpinthed af planetens ressourcer skyldes, at vi i konflikten mellem økonomisk ønsketænkning og fysisk virkelighed nu befinder os i en situation, der svarer til et sted mellem klokken 12.39 og 12.43 i ovenstående tankeeksperiment?
Mon ikke de nuværende politiske bestræbelser verden over på at redde den finansielle sektor gennem gigantiske bankpakker ultimativt, og faktisk ganske snart, vil vise sig forgæves, netop fordi eksponentiel vækst er påkrævet af vores nuværende økonomis allerinderste design?
Hvis du gerne på kvalificeret vis vil kunne forholde dig til disse spørgsmål, så se for eksempel ovennævnte video af Chris Martenson. Hvis du altså tør.
John Fredsted,
teoretisk fysiker,
Søskrænten 22, Stavtrup, Viby J