Førerposition? Velfærdsløsninger til eksport

Kan vi fastholde den samfundsmodel, vi har i Danmark? spørger Jon Thorlacius Krog

Jon Thorlacius Krog
Jon Thorlacius Krog. Foto: Scanpix.

Hvordan skal vi klare os i fremtiden? Vil der også være velfærd til vores børn? Kan vi fastholde den samfundsmodel, vi har i Danmark? Det er de spørgsmål, politikere og økonomer ofte besvarer med dagpenge-, efterløns- og uddannelsesreformer. Men står velfærd altid som modsætning til god økonomi?

Er velfærd kun en byrde, som grundlæggende er med til at true vores overlevelsesevne i konkurrencen med Kina, Indien og alle de andre lande, som kan producere til langt lavere omkostninger end vi? Svaret er nej.

Det velfærdssamfund vi i Danmark har opbygget er en central forudsætning for den måde, vi historisk har klaret os gennem kriser og globaliseringens øgede konkurrence på. Vores nationale produktivitet er enorm fordi vi alle – både mænd og kvinder – takket være et velfungerende net af daginstitutioner kan være aktive på arbejdsmarkedet.

Vores statsfinansierede uddannelsesinstitutioner kombineret med et SU-system sikrer en højtuddannet befolkning, sundhedssystemet skaber tryghed for borgerne og fjerner en udgiftspost, der ellers i mange andre lande påhviler den enkelte arbejdsplads. Ældreplejen sikrer, at vi kan leve af vores pension og ikke må opgive tilknytningen til arbejdsmarkedet for at passe vores syge ældre døgnet rundt.

Vores velfærdssystem er derfor ikke en barriere for vores vækst, men på mange måder en forudsætning. Det er lykkedes os i Norden at skabe vækst, velfærd og voksende velstand uden at gå på kompromis med vores værdier. Det er der da også store dele af vores omverden, der har fået øjnene op for. Senest indgik Danmark i det amerikanske primærvalg som eksempel på et samfund, der havde fundet nøglen til succes.

Betyder det så, at vi bare skal bevare status quo? Undgå reformer og krydse fingre for, at der også vil være penge i kassen til vores børn og børnebørn? Nej, naturligvis ikke. Tværtimod skal vi systematisk videreudvikle og eksportere vores velfærdsløsninger. 

Her kommer de selvejende organisationer på velfærdsområdet ind i billedet. De har gennem de sidste 100 år fundet nye velfærdsløsninger, når der har været et hul i systemet. Det gør de stadig, og det er ofte, at kommuner lader sig inspirere af de selvejendes nyudviklede metoder og praksisser.

For eksempel har et bosted på Amager for unge med sociale og psykiske vanskeligheder netop gennemført et udviklingsprojekt, hvor kost, motion og åndedrætsøvelser bliver tænkt ind som en naturlig del af den socialpædagogiske praksis. Resultaterne er bemærkelsesværdige, og bostedet har nu udgivet en bog, der skal inspirere andre bosteder til at gøre det samme.

Danske Diakonhjem, som driver selvejende plejehjem i Danmark, har i år udvidet forretningen til Kina, hvor de har åbnet et stort plejehjem. Kineserne har nemlig fået øjnene op for, at organisationen kan noget særligt, når det handler om at give ældre omsorg.

Danmark har en førerposition, når det kommer til velfærdsløsninger, om så der er tale om høreapparater eller pleje. Den skal udnyttes. Tiden er ikke inde til at afvikle vores velfærd, men til at vi nationalt lægger en plan for, hvordan vores velfærdsløsninger gøres til en eksportsucces på linje med vindmøller og legoklodser.

Jon Thorlacius Krog er branchedirektør i Selveje Danmark