UDVIKLINGSMINISTER Christian Friis Bach (R) har fået ørerne i maskinen. Han sagde for nylig, at der er brug for et opgør med traditionelle mønstre i Afrika. Det er ikke godt for fattige landmænd, at høvdingen bestemmer, hvor meget jord de må få, eller fastholder, at kvinder ikke må eje og arve.
Friis Bach slog et slag for privat ejendomsret i Afrika og påpegede, at ejerskab til jorden er en forudsætning for udvikling.
Nu vælter kritikken ned over ham. Det er urimeligt. Og lidt chokerende, hvor forstokkede u-landsmiljøerne er i deres utopiske socialisme og angst for at sige tingene ligeud.
LÆS OGSÅ:Forstærket kritik af Friis Bachs udtalelser om Afrika
Afrika har ikke just været noget lysende eksempel på u-landsbistandens succes. Og det er der selvfølgelig nogle årsager til. Disse årsager er Friis Bach ikke bleg for at påpege. Og på den måde har han gjort sig selv og dansk u-landsbistand en stor tjeneste.
Danskerne er trætte af at høre bortforklaringer om, hvorfor u-landsbistand går skævt, og hvorfor udviklingen i Afrika gå langsomt. Friis Bach har konsekvent været realistisk og direkte også når det var svært og upopulært.
Det giver ham troværdighed, også over for mennesker, der som jeg er politisk uenige med ham. Netop når Friis Bach er åben omkring problemerne, kan man også tro ham, når han giver udtryk for, at u-landsbistanden godt kan lykkes.
Kritiske ngo-folk som for eksempel Christian Balslev-Olesen er utilfreds med, at udviklingsministeren vil tage vores modeller for eksempel den private ejendomsret og trække den ned over hovedet som løsningen for Afrika. Jamen dog. Kan han pege på et eneste land, hvor kollektiv ejendomsret virker bedre end privat?
LÆS OGSÅ:Kamp om hjælp til Afrika
Tidligere professor Holger Bernt Henriksen kritiserer udviklingsministerens retorik. Når han slår de strenge an, åbner han direkte op for beskyldningerne om neokolonialisme, lyder kritikken. Men hvad er der kolonialistisk i at pege på problemernes årsag? Det er over 50 år siden, den store afkolonisering tog fart. De afrikanske lande kan ikke længere spille den melodi og bliver nødt til at se problemerne i øjnene.
Jeg tror, Christian Friis Bach har ret, når han peger på, at der er mange stærke unge i Afrika, der vil ud af offerrollen og leve i moderne samfund. Det er vel en af grundene til, at så mange stadig søger væk fra håbløsheden i deres hjemlande.
De, der ønsker u-landene en god fremtid, bør takke Christian Friis Bach for at skære igennem den udbredte politiske korrekthed.
Edith Thingstrup, sognepræst i Ledøje Smørum, Nonnemosen 2, Smørumovre, Smørum