Folkekirken bør være tidssvarende

Genrebilleder af præst i

Var det ikke bedre at overveje, om det kristne budskab formidles tidssvarende, i stedet for at overveje, hvordan man laver det om?, spørger debattør. Modelfoto Foto: Paw Wegner Gissel

Jeg er bange for, at mange vil tolke debatten om kirken og dens repræsentanter derhen, at kirken har overlevet sig selv og i bedste fald må opfattes som et museum.

Personligt kan jeg godt lide den traditionelle gudstjeneste, som den oftest er, men jeg kan da sagtens forstå, at nogle yngre mennesker finder formen noget støvet, skriver Peter W. Knaack

IKKE BLOT har vi folkekirkepræster, som offentligt fremsætter ateistiske synspunkter, folkekirkepræster, som offentligt bekender sig til underlige ikke-kristne religionselementer som reinkarnation, folkekirkepræster, som offentligt taler om ”min gud”, som om der er flere at vælge imellem, og mere af den slags.

Men nu oplever vi så også, at folkekirken er repræsenteret på en messe for okkulte aktiviteter. En artikel i avisen i lørdags fortæller, at folkekirken i disse år kæmper med at imødekomme danskernes stigende interesse for ”det alternative”.

Som om folkekirken ikke skulle kunne overleve på sit grundlag, den evangelisk-lutherske kristendom. Eller som om folkekirkens repræsentanter tvivler på det og søger at udvide kirkens sortiment for at få flere til at interessere sig for kirken. Dette kan godt få en til at spekulere over, om folkekirken er der, man hører til.

Hvor mange der overvejer deres kirkelige tilhørsforhold, ved jeg naturligvis ikke noget om, men jeg gætter på, at det er en hel del. Og det er temmelig trist. Var det ikke bedre at overveje, om det kristne budskab formidles tidssvarende, i stedet for at overveje, hvordan man laver det om?

Personligt kan jeg godt lide den traditionelle gudstjeneste, som den oftest er, men jeg kan da sagtens forstå, at nogle yngre mennesker finder formen noget støvet.

Jeg er bange for, at mange vil tolke debatten om kirken og dens repræsentanter derhen, at kirken har overlevet sig selv og i bedste fald må opfattes som et museum, man af sentimentale eller historiske grunde opretholder.

Peter W. Knaack, Egesvinget 10, Jyllinge