I Kristeligt Dagblad den 13. oktober fokuseres der i artiklen ”Forsker: Folkekirkens nærdemokrati er truet” på menighedsrådenes udfordringer i en virkelighed præget af stadig mere omfattende bureaukratisering, digitalisering og professionalisering.
Man kan ikke sige, at alle disse ”-seringer” har ramt rådene som en forhammer. Tværtimod er de kommet snigende ind på os gennem flere år. Bevares, udviklingen har været vendt i provstiudvalget og på budgetsamråd, men jo altid som en slags efterrationalisering af forhold, der er kommet. Der har aldrig været en overordnet diskussion af, hvor folkekirken i almindelighed skulle bevæge sig hen som følge af udviklingen eller endnu bedre som indspark til den.
Ingen kan som bekendt udtale sig på folkekirkens vegne. Men der er altid nogen, som råber højest i den offentlige debat, mens udviklingen sniger sig ind på os i ly af al bragesnakken, og vi i rådene har rystet på hovedet over ufærdige regnskabssystemer, uoverskuelige ansættelsesforhold og tidsslugende byggesager. Og så har vi ikke nævnt præstens bøvl med kirkebogsføring.
Som menighedsrådsformænd og præst i et tresogns landpastorat med to menighedsråd er vi derfor kommet til den konklusion, at der skal ”andre boller på suppen”. I rådene har vi jo været vant til at trække på stiftets og provstiets konsulenter i bygge- og andre sager. Endvidere har provstiet en andel i en personalekonsulent, som vi kan trække på i forbindelse med ansættelser. Endelig har vi selv ansat en regnskabsfører for at tumle lønsystemer, og hvad ved vi. Så vi er i gang.
Da vi så oven i købet gentagne gange af vores provstiudvalgsformand har fået at vide, at der ikke bliver flere penge til rådighed, medmindre vi kan rationalisere os til dem, så er kreativiteten øget markant. Vores nabosogne er jo i samme situation. Så det har været nærliggende at indgå i et samarbejde med dem om andre områder som kirkegårdsdrift, organistdækning, babysalmesang, juniorkonfirmander, konfirmander, koncerter, møder og information.
Vi kan ikke alle alt eller det samme, men samlet set kan vi en masse. På længere sigt arbejder vi på at samarbejde om kirkebogs-, regnskabs- og kalenderføring.
Vil alt dette samarbejde så medføre, at vores menighedsrådsdemokrati er truet? Vil vi blive devalueret til aktivitetsudvalg? Det mener vi ikke. Selvom vi er nødt til at bruge lønkroner på at klare samarbejdsopgaverne, så skal vi stadig træffe beslutninger om, hvordan vores penge i form af ligningsmidler, tilskud fra provstiets fem procent-midler og fra provstiets udviklingspulje skal bruges eller ej.
Det er også os, der skal bestemme, hvad der skal i kirkebladet eller på hjemmesiden, men vi slipper for alt det tekniske og kan koncentrere os om det vigtige: at være kirke i vores lokalsamfund. Det tror vi også gør det nemmere at rekruttere menighedsrådsmedlemmer.
Pernille Reschat er formand for Vilstrup Menighedsråd, Peter Jacobsen er formand for Halk-Grarup Menighedsråd, og Lars-Peter Melchiorsen er sognepræst i Halk-Grarup og Vilstrup Pastorat