AYN RANDS HOVEDPOINTER er de simple, at handlinger skal bedømmes ud fra, hvad de opnår, ikke hvad de ønsker at opnå, samt at tvang ikke er en god ting. Fællesskab har hun intet imod.
Her i december har Kristeligt Dagblad været midtpunkt for en debat om den amerikansk-russiske forfatter Ayn Rand og specielt hendes bog ”Og verden skælvede”. Her har blandt andre højskoleforstander Jørgen Carlsen fortalt, at hendes filosofi bygger på et ”had til fællesskab”.
Som en person, der har læst lidt både af og om Ayn Rand, oplever jeg den fortolkning som meget mærkelig. Derfor vil jeg bidrage med en mere faktuel udlægning.
Hendes grundlæggende tanke er den simple, at man skal tænke logisk og bedømme en handlings moralske værdi ud fra, hvad den reelt opnår, ikke hvad den ønsker at opnå. For at tage eksemplet med skabelsen af Sovjetunionen, så var formålet at give arbejderklassen i Rusland mere frihed, men resultatet var skabelsen af et endnu værre diktatur end tsarens. Derfor ville Ayn Rand sige, at kommunisternes revolution i 1917 var en dårlig, ja, endda en umoralsk handling.
Samtidens socialdemokrater argumenterede på præcis samme måde i debatoplægget ”Pest over Europa”, og det er svært at se, hvorfor dette skulle være et specielt kontroversielt synspunkt i Danmark.
Vil man kritisere Ayn Rands filosofi, skal man så-ledes argumentere for, at hensigten med en given handling eller lovgivning er vigtigere, end hvad der reelt opnås med denne, samt at følelser er vigtigere end logik. Man hører dog desværre sjældent denne kritik.
DERIMOD HAR Jørgen Carlsen gjort sig til talsmand for, at Ayn Rand skulle betegne omsorg for andre som en dødelig gift, og i debatten på internettet går enkelte skridtet videre og sammenligner Rand med en fascistisk SS-officer. Disse synspunkter er aldrig begrundet med kildehenvisninger, hvorfor det er svært at tilbagevise dem.
Jeg kan derfor kun sige, at hverken jeg eller andre er stødt på noget, der kunne minde om dette. Derimod har jeg set mange eksempler på, at Rand tager afstand fra tvang og hylder fællesskaber, der er skabt gennem frivillighed samt den omsorg og kærlighed, der bliver givet af egen fri vilje.
For eksempel betegner Jimmy Wales, der har skabt Wikipedia, Ayn Rand som sin største inspirationskilde - og her må man stille spørgsmålet: Vil kritikerne af Ayn Rand da kalde Wikipedia, der er drevet af frivillighed, for et dårligt fællesskab? Er det udtryk for had mod andre? Ja, spørgsmålet synes absurd, og det gør sammenligningen med fascisme og nazisme også, for det er næppe politiske retninger, der hylder frivillighed og taler imod vold, sådan som Ayn Rand gør.
Just Kjærgård Pedersen, konsulent,Stengårds Allé 211, Søborg