Forkert brug af Kain og Abel

METAFOR Kain og ikke Abel burde have symboliseret de modstridende tendenser mellem modstandere og tilhængere af multikulturalismen, vi oplever i dag

Vi er et par stykker, som synes, at Kristeligt Dagblad er kommet galt afsted i artiklen om Kain, Abel og Morten Korch (den 22. januar). Journalisten og den danske ambassadør i Syrien, Ole Wøh-ler Olsen, som interviewes, bruger Kain og Abel som billede på henholdsvis de åbne, omrejsende mennesker og de Morten Korchske traditionelle danskere.

Problemet med billedet er, at Kristeligt Dagblad skriver, at Abel var agerbruger og kan bruges som et billede på de danskere, der er bange og afvisende over for fremmede folk og nye ideer, og endvidere at de unge danskere, der rejser rundt i verden ligesom alle mulige andre omrejsende folk, kan ses som nutidens Kainer. Billedet passer bare ikke, for Abel var fårehyrden, mens Kain var agerbruger. Og man kan desværre ikke bare bytte rundt på navnene og sige, at så stemmer billedet; for det første fordi, at man jo ikke rigtigt ved noget om Abels liv og derfor ikke kan sige, at han har været den åbne og udadvendte over for fremmede, bare fordi han har drevet rundt med sine får. For det andet fordi Kain jo blev den store opdager af de to, idet at han efter brodermordet blev gjort fredløs og flakkede rundt i mange år, før han blev gift og slog sig ned i et rige langt mod øst. Det, som man kunne gøre, var at udelade Abel og i stedet sige, at Kain kunne være et billede på de modstridende tendenser, vi i høj grad oplever i verden i dag mellem på den ene side traditionalister og modstandere af det multikulturelle og på den anden side tilhængere af multikulturalismen, folk, som oplever en berigelse ved at stifte bekendtskab med fremmede folk og kulturer.

Hanne og Karen Viemose,

hhv. stud.mag. og cand.theol.,

Bakkevænget 4,

Haldbjerg, Frederikshavn