Forskeren Darwin. Det religiøse slap han aldrig

Darwin udviklede sin evolutionsteori uden at slippe sin kristne baggrund, påpeger Lis Olesen Larsen

- Charles Darwin. -
- Charles Darwin. -. Foto: wikimedia.

Den 12. februar 1809 blev Darwin født, og i 2009 blev der skrevet og talt meget om ham. Hvor revolutionerende var hans tanker om arternes udvikling? Hvordan udviklede hans kristne tro sig? På en rejse i februar 2009 "i Darwins kølvand" læste jeg Darwins to vigtigste bøger: "Arternes oprindelse" i 6. og sidste udgave (nr. 1 kom i 1859, den 6. i 1872) samt "Menneskets afstamning" fra 1871. Jeg læste dem på engelsk.

Siden har jeg været inviteret til højskoleeftermiddage i fire københavnske kirker for at fortælle om Darwin. Min baggrund er en tilværelse som forsker og underviser i biologi ved Københavns Universitet.

Darwin var som forsker usædvanlig vidtspændende, grundig og udholdende. Han skaffede sig viden om nulevende planter og dyr og om forstenede organismer. Langsomt udviklede han tanker om, at arterne ikke var skabt én gang for alle, men havde ændret sig gennem tiderne og stadig ændrer sig og eventuelt uddør.

Han spekulerede også over mekanismer, der kunne være på spil. Han var 50 år, da han endelig udgav den første bog. At han skrev fem reviderede udgaver af den, viser hans evne og vilje til selvkritik. Han argumenterer grundigt og fair for sine synspunkter og nævner al den tvivl, der kunne rejses.

Man drøfter stadig, om Darwins tanker var revolutionerende eller blot fortsatte en udvikling i opfattelse, der var begyndt længe før. Særligt har man den senere tid taget vurderingen af forgængeren Lamarcks (1744-1829) bidrag til forståelse af arternes udvikling op til fornyet overvejelse.

Darwin gjorde i al fald ikke radikalt op med den viden, man havde, men byggede på den. Det er værd at bemærke, at han havde respekt for mange af Lamarcks tanker. Også i dag kan nogle af Lamarcks længe forkætrede idéer accepteres i lyset af nutidens viden om arv og miljø.

Darwins livshistorie som kristen fremstilles ofte, som om han tabte troen. Min baggrund for at drøfte hans tros udvikling er mange år som kirkegænger og en snes år som leder af en privat bibelkreds.

Darwin voksede op i en familie, der var anglikanske kristne, dog med fritænkere iblandt. Hans far var læge og næppe særlig from. Han så helst sønnen som læge, alternativt som præst. Han blev hverken læge eller præst, men privat forsker.

Darwins mor døde, da han var 8 år. Måske har det medvirket til, at han mistede troen på en god og almægtig Gud. I al fald gjorde tabet af en højt elsket 10-årig datter det. Og troen på Bibelens beretning om, at Gud skabte dyr og planter én gang for alle, på seks dage, måtte han opgive på grund af sin viden om de faktiske forhold: nemlig at arterne udviklede sig.

Darwins syn på en guddommelig skaber er dog væsentligt at få med. Følgende er et uddrag af afslutningen på alle seks udgaver af "Arternes oprindelse": Skaberen har oprindeligt indblæst livsånde i en eller flere former for organisme. Jeg ser for mig Adam, der får indblæst livsånde af Gud, men af Darwin ændret til en vision af en guddommelig skabelse af de første organismer.

Og hvordan ser Darwin så på mennesket? Ja, ifølge afsnittet om slægtskab i "Menneskets afstamning" skriver han, at mennesket nedstammer fra abelignende former, men han kalder mennesket for "Universets vidunder i al sin herlighed".

Sådan må vi tro, at Darwin gerne ville huskes, ikke som gudsbenægter og ikke som én, der blot anså mennesket som et dyr, nærmest beslægtet med aber. Jeg kalder Darwin for "religiøs"!

Lis Olesen Larsen
Fhv. universitetslektor, dr.phil.
Marievej 10 A II,
Hellerup