De mange aktuelle nedskæringer på det sociale område har den meget konkrete konsekvens, at den udsatte borger på kontanthjælp, førtidspension eller ungeydelse har færre penge til rådighed. Nedsat kontanthjælp for unge under 30 år, kontanthjælpsloftet, integrationsydelse og 225-timersreglen betyder, og vil fremover betyde, fattigdom, hvor mennesker vil lide afsavn og i flere tilfælde ikke have råd til at betale elementære ting som husleje, varme og mad.
Samtidig er der siden begyndelsen af 2000’erne kommet øgede krav om aktivering og en mere restriktiv kontrol af mennesker på offentlige ydelser. Socialcentre og jobcentre blev skilt i to forskellige enheder. Jobcentrene med det ene formål at få arbejdsledige borgere aktiveret.
Mange mennesker på offentlig forsørgelse har derfor i dag en stor mistillid til offentlige myndigheder og få positive relationer i deres netværk til at hjælpe dem. Et eksempel på dette oplevede jeg på et møde med en række kontanthjælpsmodtagere. De fortalte, at de ikke stoler på kommunen eller kommunens sagsbehandlere. Manglende konkret hjælp, fratagelse af kontanthjælp, tvang til ophævelse af egen pension, manglende støtte til konkrete problemer, skaber et skisma mellem på den ene side det offentliges hjælp til udsatte borgere og på den anden siden de udsattes oplevelse af netop denne hjælp.
Man siger, at sammenhængskraften består af tre faktorer: Tillid, sociale netværk og normer. En svækkelse af tilliden til det offentlige er en af de faktorer, som vil være med til at svække samfundets sammenhængskraft. Derfor skal vi også herhjemme passe på, at tilliden til systemet hos de udsatte grupper ikke bliver for lav.
Det gamle mundheld om, at ”man kan altid gå til kommunen”, gælder ikke mere. Oplevelsen er, at man bliver mødt af kontrol og mistillid i for eksempel et jobcenter. Flere af de andre faktorer, som er beskrevet tidligere, har også samfundsmæssige konsekvenser. For eksempel den manglende tillid. Hvis tilliden svækkes i samfundet, er det alvorligt.
Når Danmark gentagne gange lander højt på skalaen over lande, hvor befolkningen er mest lykkelig, så er en af de faktorer, som er udslagsgivende for det, netop tillid til hinanden og tillid til de offentlige systemer. Hvis tilliden svækkes, svækkes sammenhængskraften i vores samfund.
Kofoeds Skole er en ngo (non-governmental organisation), som netop her har sin berettigelse til at være brobygger eller bølgebryder for den udsatte borger. Ofte vil organisationer som Kofoeds Skole have mulighed for via vejledning og rådgivning at stille sig ved siden af den udsatte borger og agere som borgerens advokat.
Dette er en vigtig rolle, hvor borgeren får konkret hjælp for eksempel i forhold til et jobcenter, forebyggelse af udsættelse af bolig, udredning af gæld eller vejledning til at finde tilbage til et job eller uddannelse. Men det er også vigtig for at fastholde en sammenhæng i samfundet – også for udsatte borgere.
Robert Olsen er forstander for Kofoeds Skole.