FORÅRET ER PÅ VEJ. Det bliver varmere og varmere. Lokalt og på kort sigt er det svært ikke at glæde sig over.
Men vejr og klima er ikke det samme, så glæden veksles med en blanding af bekymring og vantro, når man ser de seneste tal over klimaets udvikling fra den amerikanske rumfartsorganisation Nasa. Måned efter måned sættes der varmerekorder, den arktiske havis har aldrig været mindre udbredt, og der er dage med tøvejr i februar på den geografiske nordpol.
Klimaforandringer. I mange år skubbede vi dem foran os som noget, der ville ramme de næste generationer – eller i det mindste kun fattige lande andre steder på kloden. Så kunne vi sidde her og glæde os over, at vi i Danmark ville få bedre klima til landbrug og diskutere de etiske aspekter af det hele, imens vi ufortrødent fortsatte med gennem forbrug og livsstil at bidrage til problemet.
Klimaforandringer. Forskerne ser nu udviklingen accelerere. Ikke alene var februar den varmeste februar målt endnu, når man ser på den globale middeltemperatur. Den var 1,35 grader varmere end gennemsnits-temperaturen tilbage før industrialiseringen.
Sådanne tal viser med al tydelighed, at resultatet af klimatopmødet i Paris sidste år, hvor verdens ledere enedes om, at temperaturen kun må stige 1,5 grader, er ude af trit med virkeligheden. Den grænse er næsten overskredet allerede.
Foråret er på vej. Med fænomener som tørke, skybrud, hedebølger, stigende verdenshave og strømme af klimaflygtninge, der vil få den nuværende krise til at blegne. Det er den virkelighed, som vi skal indrette os efter. De er den fremtid, som vi efterlader vores børn. Det synes at være på høje tid, at vi søger at minimere udledningerne af klimagasser for at begrænse forandringerne mest muligt.
Klimaforandringer. Bare det at skrive ordet kan gøre en helt modløs. Så uoverskuelig en udfordring, der kræver et grundlæggende opgør med vores livsstil: Det er bilen, ferien, kødet, det store hus og alt det andet, som er under anklage.
Så umuligt selv at gøre en forskel, når alle andre fortsætter med at jagte drømmen om det gode liv i skikkelse af en overforbrugskultur, hvor enhver præference kaldes et behov.
Man ender let med at sidde med en håndfuld gode hensigter og manglende viljestyrke, når man iagttager problemets omfang og ens egen betydningsløshed i det store billede.
Men foråret er på vej. Der er liv og muligheder i luften. Ingen vej uden om klimaforandringerne, men måske en vej igennem.
Tænk engang, hvis det at handle ”klima”-ansvarligt ikke er et surt moralsk offer, men en vej til glæde og fællesskab.
En chance for at få øje på, at det gode liv skjuler sig i omsorgen for andre – også de, der ikke bor i umiddelbar nærhed af os. I at tage vare på klodens levende fællesskab. I at forbruge, hvad vi har brug for – ikke hvad vi lyster.
Hvad er det værste, der kan ske, hvis vi prøver at vende fortællingen om etikken på hovedet, så det ikke altid er et forpligtende etisk offer, vi skal bringe for at tage vare på andre og naturen, men handlinger, der udspringer af lyst og glæde?
Én ting er sikkert: Fortsætter vi som nu, kommer vores børn til at leve i skyggen af vores moralske forfald. Og det er der ikke meget forår over.
Etisk set skrives på skift af højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm, tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk, medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris og formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd Lillian Bondo