Vi skal kontrollere hinanden - uden at slippe tilliden

En konstant vekslen mellem kontrol og tillid kendes fra hjemmehjælpen, sundhedsvæsenet, folkeskolen, stort set alle områder af samfundet. Men etisk set kan de ikke undvære hinanden

De gamle grækere har i deres kasse med etiske tankeværktøjer et forholdsvis enkelt princip, ”Den gyldne Middelvej”, hvor tillid og kontrol ikke anskues som ekstreme alternativer, skriver Erling Tiedemann. -
De gamle grækere har i deres kasse med etiske tankeværktøjer et forholdsvis enkelt princip, ”Den gyldne Middelvej”, hvor tillid og kontrol ikke anskues som ekstreme alternativer, skriver Erling Tiedemann. - . Foto: Bax Lindhardt.

PÅ SKIFT VIDEREBRINGER medierne kritik af, at grupper af offentligt ansatte bruger en uforholdsmæssig stor andel af deres tid på at registrere udførelsen af deres opgaver.

Angiveligt sker det med sigte på at dokumentere, at de passer deres arbejde og lever op til fagets bedste praksis, men det tidsforbrug, der anvendes på registreringen, fremstilles i medierne som så urimeligt og uforholdsmæssigt stort, at der forudseligt hurtigt kommer krav om, at dette vanvid skal ophøre, og at man i stedet skal vise personalet tillid.

Der er jo tale om veluddannede medarbejdere med stor faglig stolthed, engagement og selvkontrol, som man derfor roligt, ja, med fordel kan overlade disponeringen af dagens timer til bedste for patienterne, eleverne, klienterne - borgerne ...

På basis af denne ofte berettigede kritik går et større efteruddannelsesprojekt så i gang for at ruste både medarbejdere og ledelser, så også de kan se lyset og omstille sig til nye tider, hvor naturlig tillid skal afløse overdreven kontrol.

Tiden går - og tilliden med den. Den går fløjten i takt med, at der fremkommer nye sager, hvor den er blevet svigtet, og hvor også ledelsen angives at have svigtet, fordi den ikke har sørget for løbende registrering af alle relevante data og derfor ikke har sikret sig det nødvendige kontrolgrundlag, så indsatsen kan blive kigget efter i sømmene.

Bunken vendes, pendulet svinger den anden vej - og nye projekter søsættes med sigte på at lade naturlig kontrol afløse overdreven tillid.

Dette typiske frem-og-tilbage-forløb mellem kontrol og tillid kendes fra stort set alle områder af samfundet. Et forholdsvis nyligt eksempel er den manglende kontrol med en skydetræning, som fejlagtigt var antaget også at være så meget i politibetjentenes egen interesse, at man roligt kunne vise dem den tillid selv at stå for gennemførelsen.

Men også hjemmehjælpen, sundhedsvæsenet, folkeskolen, fødevaresektoren og mange, mange andre er leveringsdygtige i eksempler, hvor vi mennesker synes at have problemer med forholdet mellem kontrol og tillid.

De gamle grækere har i deres kasse med etiske tankeværktøjer et forholdsvis enkelt princip - som i øvrigt også genfindes hos romerne, i teologien, i buddhismen og så videre.

Vi kender det som ”Den gyldne Middelvej”, hvor tillid og kontrol ikke anskues som ekstreme alternativer, der kan afløse og udelukke hinanden, men som nødvendige aspekter af virkeligheden, der løbende skal justeres og bringes i ny indbyrdes harmoni.

Men den harmoni må skabes og findes både i en fælles kultur, herunder på arbejdspladsen, og i det enkelte samvittighedsfulde menneske, hvor egenkontrol og indbyrdes tillid på ret og rimelig vis går op i en højere enhed. Vi kan ikke bygge kun på tillid, og kontrol alene gør det heller ikke. Etisk set kan de ikke undvære hinanden - og vi ikke dem.

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk