Frankrig diskuterer forskning i stamceller fra fostre: En stor dag for bioetikken eller en forhastet beslutning

Den hidtidige lovgivning har hæmmet forskerne, og det har skadet patienterne, mener tilhængerne af en ny lov i Frankrig, som tillader forskning i stamceller fra fostre. Billedet her er fra Stamcelleinstituttet for behandling af monogenetiske sygdomme i Evry i Frankrig. –
Den hidtidige lovgivning har hæmmet forskerne, og det har skadet patienterne, mener tilhængerne af en ny lov i Frankrig, som tillader forskning i stamceller fra fostre. Billedet her er fra Stamcelleinstituttet for behandling af monogenetiske sygdomme i Evry i Frankrig. –. Foto: Anthony MartinetScience Photo Library.

Det er en stor dag for bioetikken, jublede medlem af det franske parlament for Socialistpartiet Jean-Louis Touraine natten til i går, da den nye lov om forskning i stamceller fra fostre blev stemt igennem.

Vi har ventet på dette her i 35 år. Modstanderne stiller sig i vejen for fremskridtet, tilføjede han.

Blandt modstanderne på højrefløjen var vreden derimod stor.

Loven er blevet hastet igennem i det skjulte. Lad være med at bilde folk ind, at de vil blive helbredt takket være denne lov, rasede et andet parlamentsmedlem, Jean Leonetti.

Med aftemningen er den franske lov om stamcelleforskning blevet vendt på hovedet. Loven gælder forskning i fostre, som er fremstillet i reagensglas og er blevet til overs efter sterilitetsbehandling ved kunstig befrugtning. Disse fostre, som er få dage gamle, destrueres under alle omstændigheder, medmindre de bliver brugt til stamcelleforskning.

Hovedreglen har hidtil været, at forskning i stamceller fra fostre er forbudt, men med en mulighed for dispensation efter ansøgning. Fremover bliver hovedreglen, at denne forskning er lovlig, såfremt den respekterer visse krav. Og det er en afgørende forskel, mener både tilhængere og modstandere af loven.

Med det nuværende system med dispensation fra forbuddet er forskerne bundet på hænder og fødder. De hæmmes af en forældet lovgivning til skade for patienterne, udtaler en af forfatterne til lovforslaget, professor og tidligere minister Roger-Gérard Schwartzenberg, til dagbladet Liberation.

Stamcelleforskningen ventes at kunne hjælpe patienter, der lider af Alzheimer eller hjertesygdomme.

LÆS OGSÅ: Stamceller skal give kunstige hofter livslang levetid

Dette forslag skal sikre Frankrig en bedre placering i den internationale forskning. Vi er røget fra en femte- til en syttendeplads. Denne debat har varet længe nok. Lad os holde op med at skade fransk forskning, og lad os ikke glemme de patienter, der venter på behandling, sagde forskningsminister Geneviève Fioraso under parlamentsdebatten.

Tilhængerne af lovændringen peger blandt andet på, at visse religiøse organisationer næsten systematisk indgiver indsigelse mod ansøgninger om forskningstilladelse, hvilket trækker sagsbehandlingen i langdrag, også selvom tilladelsen bliver givet i den sidste ende.

Det afviser modstanderne af lovændringen.

Af de 192 ansøgninger om forskningstilladelse, som er blevet indgivet siden 2011, er 173 blevet accepteret, og der har kun været 11 tilfælde af indsigelser. Forbuddet er kun symbolsk, men denne symbolik er afgørende. Fosterceller er ikke celler som alle andre, siger medlem af parlamentet for gaullistpartiet UMP, Philippe Gosselin, til det katolske dagblad La Croix.

Frankrigs katolske kirke har vendt sig imod lovændringen ud fra kravet om beskyttelse af menneskelivet fra undfangelsesøjeblikket.

Til de, der hævder, at disse fostre ikke er mennesker, vil jeg gerne minde om, at de selv har befundet sig på dette stade på et tidspunkt af deres liv, har ærkebiskoppen af Rennes, Pierre dOrnellas, sagt til La Croix.

Modstanderne peger desuden på, at regeringen har ændret loven uden på forhånd at organisere en konference om de etiske konsekvenser, sådan som loven foreskriver.

Vi agter at indbringe sagen for Statsrådet. Debatten er ikke slut, lover Philippe Gosselin.