DET ER EN NY UDGAVE af Slaget ved Trafalgar, som i dag udkæmpes i det franske parlament. Ministeren for de videregående uddannelser, Geneviève Fioraso, fremsætter sit forslag til en universitetsreform, og nogle få linjer i forslaget har sat universitetsverdenen på gloende pæle.
Ministeren foreslår, at en lille del af undervisningen, omkring en procent, skal kunne foregå på engelsk. Og det er intet mindre end højforræderi mod det franske sprog, mener et bredt udsnit af den franske intelligentsia, som har kaldt til modstand mod forslaget. Flere fagforeninger har opfordret til at strejke, mens parlamentarikerne debatterer det, der er blevet sammenlignet med en kræftsygdom.
Vi er i krig. Det er vores identitet, der står på spil, som den kendte franske filolog Claude Hagège har skrevet i et indlæg i dagbladet Le Monde.
LÆS OGSÅ: Kitlen vender tilbage i den franske skole
Intet kan bringe sindene i oprør som det franske sprog. Retskrivningsreformer udvikler sig til homeriske slag, og forsvaret for Molières sprog mod Shakespeares udkrystalliserer alle de franske komplekser over at have mistet førerpositionen på den internationale scene til USA.
Et første slag blev udkæmpet i 1994 og endte med den såkaldte Toubon-lov efter den daværende kulturminister, som forbyder brugen af fremmedsprog, og i særdeleshed engelsk, på de franske universiteter. Forelæsningerne skal holdes på fransk, og de franske forskere har på papiret pligt til at offentliggøre deres forskningsresultater på fransk.
MEN FRANKRIG VIL OGSÅ gerne tiltrække verdens dygtigste studerende, den kommende internationale elite. Og det er svært, når kun de allermest franskkyndige kan følge undervisningen.
Fra at være det tredjemest eftertragtede land for udenlandske studerende er Frankrig i dag kun nummer fem, overhalet af især Tyskland, der ligesom de skandinaviske lande har øget udbuddet af forløb på engelsk, både for at styrke egne studerende og tiltrække den internationale elite. Indien tæller 60 millioner it-eksperter, men vi tager kun imod 3000 studerende. Vi skal udvikle det internationale samarbejde, og det forudsætter, at vi tilbyder kurser på engelsk. Ellers ender vi med at få fem specialister i Proust, der snakker omkring et bord. Jeg holder meget af Proust. Men det bedste forsvar for det franske sprog og for Frankrigs kulturelle indflydelse kan nogle gange være engelsk, siger Geneviève Fioraso i et interview med det politiske magasin Nouvel Observateur.
Protesterne er hykleriske, udtaler hun desuden på tv-stationen Canal Plus. I 15 år har der været kurser på engelsk på de højere læreanstalter, og især på handelshøjskolerne. Jeg vil sikre, at alle studerende kan få adgang til forelæsninger på engelsk.
Sprogstriden har splittet den franske universitetsverden, hvoraf en del støtter ministerens initiativ. Undervisning på engelsk gør det muligt at tiltrække studerende, som ellers vil foretrække andre, især engelsksprogede lande. Hvor ærgerligt, at Frankrig afskriver disse studerende, som ville lære det franske sprog, mens de opholder sig i landet, skriver en række fremtrædende universitetsfolk, deriblandt en nobelpristager og en indehaver af den eftertragtede Fields-medalje i matematik, i dagbladet Libération.
Men det franske sprogs husarer nedlægger ikke våbnene. Det er et initiativ, der marginaliserer det franske sprog, skriver Det Franske Akademi, sprogets officielle vogter, i en erklæring. Og filosoffen og videnskabshistorikeren Michel Serres advarer på radiostationen France Info mod at gøre engelsk til videnssproget i stedet for fransk.
Et sprog, der mister en del af sit intellektuelle korpus, er et døende sprog. Undervisning på engelsk vil reducere fransk til et koloniseret lands sprog, siger Michel Serres.
Dagens debat i den franske nationalforsamling vil handle om, hvorvidt Frankrigs kulturelle indflydelse skal udøves via sproget eller via idéer, uanset på hvilket sprog. Der er udsigt til en af de retoriske dueller, franske politikere ynder. På formfuldendt fransk.