Jeg er en del ude i det folkelige Danmark som foredragsholder og får af og til i den forbindelse stillet en bunden opgave. For nyligt blev jeg bedt om at forholde mig til spørgsmålet: ”Er frihedsrettighederne i Danmark under pres?”.
Det har jeg en temmelig klar fornemmelse af, at de er, men for at researche på sagen og kvalificere min holdning gik jeg ind på den store danske database, som kaldes Infomedia, og som rummer praktisk taget alt, hvad der er publiceret i de danske aviser de seneste mange år.
Jeg indtastede ordet ”frihedsrettigheder” og begrænsede for overskuelighedens skyld mit søgefelt til de seneste seks måneder. Det gav mig over 2000 artikler, hvori ordet indgik.
Det kunne godt give anledning til en vis optimisme. Dejligt, at der er fokus på sagen. Det fortjener den. Men ser man nærmere til, er resultatet temmelig forstemmende. For næsten alle artiklerne handler om, at frihedsrettighederne er under angreb.
Blandt artiklerne er der ganske mange, der går på udenlandske fænomener. En del artikler fokuserer på den tyrkiske præsident Erdogans massive udrensninger efter det mislykkede statskup i juli. Her har vi en demokratisk valgt politiker, som trækker stigen op efter sig og obstruerer en fri demokratisk meningsdannelse. I sig selv en hån mod demokratiet.
Og så er der Frankrig, der i løbet af sommeren indledte et glorværdigt felttog mod burkinien, en badedragt til muslimske kvinder, som dækker det meste af kroppen. Nu var det pay back time for Paris og Nice. Nu ville man udskamme og kriminalisere muslimske kvinder, der ikke vil smide det meste af tøjet på de strande, som ironisk nok for to generationer siden forbød bikinierne, fordi de var alt for dristige.
Heldigvis har den højeste administrative domstol i Frankrig suspenderet forbuddet, fordi det forbrød sig mod de fundamentale frihedsrettigheder. Det forhindrer dog ikke Nicolas Sarkozy i at ville genindføre et landsdækkende forbud, hvis han blev præsident igen.
Men hvad så med frihedsrettighederne her i Danmark? Her møder man et væld af artikler med overskrifter som:
”Frygt for at indvandring knækker landet”, ”Flertal vil sætte ind mod radikale friskoler og moskéer”, ”Politikerne truer religiøse og civile frihedsrettigheder”, ”Regeringen vil tjekke indvandreres demokratiske sindelag”, ”Biskop Czeslaw bekymret for religionsfrihed”, ”Giv aldrig hånd til en DF’er”, ”Et samfund af dovne demokrater”, ”Vi vil ikke være til grin”.
Der er ikke meget grundlag for optimisme. I hvert fald ikke, hvis man ser bort fra de obligatoriske skåltaler til frihedsrettighederne, som fyres af ved grundlovsfester og lignende ceremonielle lejligheder. Men det er ikke nok at fejre dem. De skal energisk forsvares.
Er frihedsrettighederne under pres? Ja, det er de desværre – også her til lands. I Grundtvigs fædreland. Det blev senest bekræftet af det lovkatalog, som statsministeren fremlagde i tirsdags ved Folketingets åbning. Her er blandt andet lagt op til stramninger af religionsfriheden og skolefriheden. To områder, som er intimt forbundet med den frisindstradition, der kendetegner Danmark.
Åndsfriheden har fået åndenød.
Etisk set skrives på skift af højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, professor i psykologi Lene Tanggaard, medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff og formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd Lillian Bondo.