Frikadelle-gate og omskæring: Kulturmøder er svære, men lærerige

Kulturmøder er svære, men jeg håber, at vi kan stå sammen med vores landsmænd og medborgere - også selvom de måtte have en anden kultur end vores egen, skriver læser

Frikadelle.
Frikadelle. Foto: Mads Nissen Denmark.

Debatindlæg skrevet af Arne Pedersen, kommunikationssekretær i Den Danske Israelsmission

DET ER SVÆRT med kulturmøder. Det ved enhver, som har prøvet at rejse eller bo i et fremmed land for en periode. Særligt bliver det svært, hvis den ene kultur ikke vil give sig i mødet med det fremmede.

Det kan der være forskellige årsager til. For eksempel er der mennesker i Danmark, som vil mene, at det er dem, som flytter hertil, som skal tilpasse sig dansk kultur, normer og love. Ligesom gæster, der besøger et hjem, bør indordne sig under de givne husregler, sådan bør andre, som kommer til Danmark, tilpasse sig i respekt.

LÆS OGSÅ: Frikadellefars og småslag med havfruehalen

Vi har i de seneste måneder kunnet betragte flere af disse kulturmøder, hvor den danske kultur ikke vil give sig i mødet med det fremmede. Det drejer sig om frikadelle-gate, hvor flere politikere og borgere blev oprørte over, at der ikke blev serveret svinekød i mange af landets daginstitutioner.

Af praktiske årsager var det nemmere for institutionerne at undlade denne spise, da både jøder og muslimer ikke spiser svinekød.

Flere politikere var ude at sige, at der naturligvis skulle spises dansk mad i danske daginstitutioner, hvilket fik programvært på DR 2 Martin Krasnik til at spise sit livs første frikadelle for åben skærm. Et tankevækkende mediestunt, som gjorde opmærksom på de personlige konsekvenser af denne diskussion, da Martin Krasnik selv er jøde.

FOR NYLIG blussede debatten om omskæring af drengebørn op igen efter Det Radikale Venstre havde besluttet på deres landsmøde, at partiets politik på området skulle være, at omskæring skal være ulovligt. Det fik jødiske Lene Rachel Andersen til at reagere med en kommentar i Kristeligt Dagblad den 19. september, hvor hun giver udtryk for resignation for danskhedens måde at møde det fremmede på. Hun forudser, at et forbud mod omskæring af drengebørn vil få flere religiøse jøder til at flytte fra Danmark, hvilket ultimativt vil betyde enden på jødisk liv i Danmark.

LÆS OGSÅ: "Religiøs tilberedning af mad er ikke i strid med den kristne tro"

Et forbud mod omskæring af drenge vil altså betyde slutningen på 350 års yderst frugtbart kulturmøde, som blandt andet har frembragt folk som Georg Brandes, Niels Bohr, Raquel Rastenni, Victor Borge og Susanne Bier, skriver hun.

Det er næppe konstruktivt for den fortsatte debat at drage alt for mange paralleller mellem Danmark anno 1943 og 2013, men resultatet bliver dog alligevel det samme. Og er det ikke en betænkning værd i disse dage, hvor vi markerer 70-året for de danske jøders flugt til Sverige, at der er flere måder at skabe et jødefrit Danmark på?

Man kan bruge onde metoder, hvor hensigten er åbenlys og klar, men man kan også i kraft af manglende respekt, uforståenhed og tankeløshed i forholdet til det andet menneske nå frem til det samme resultat.

Dette handler ikke om nationalitet, men om kultur, og jeg håber, at vi kan stå sammen med vores landsmænd og medborgere også selvom de måtte have en anden kultur end vores egen.

Arne Pedersen er kommunikationssekretær i Den Danske Israelsmission