KVINDERS SKELNEN mellem galant flirt og fræk nærgåenhed skifter afhængigt af manden, men også historisk. Følsomhedens grænsepæle flyttes, men pudsigt nok gav den seksuelle revolution ikke mændene ret til at tage sig større friheder, for den gik hånd i hånd med større kvindelig selvbevidsthed. Så mænd kan i dag nok komme i vildrede med, hvornår de gør sig skyldige i sexisme.
I Tyskland er en debat om emnet eksploderet. Vitterlig eksploderet: alle er enige om, at det er den største i mange år. I samtlige skrevne medier og i alle debatprogrammer på ARD og ZDF diskuteres sexisme. Anledningen er en replik fra en toppolitiker til en politisk journalist sidste sommer. Journalisten røber den imidlertid først nu. Hun hedder Laura Himmelreich og arbejder for ugemagasinet Stern, politikeren er den 67-årige Rainer Brüderle, der er gruppeformand for FDP i Forbundsdagen.
Himmelreich fortæller i et portræt af Brüderle, at han sidste sommer i en hotelbar bød hende op til dans og samtidig bemærkede, at hendes barm ville være egnet til at udfylde en bayersk Dirndl-kjole; dem med snøreliv og kavalergang.
I Die Welt trækker Henryk Broder på skuldrene. Brüderle er opvokset med normer fra før feminismen.
Han er jo socialiseret i Bonn-repu-blikken, dengang ingen mand syntes, der var noget i galt i at klappe betjeningsdamen på værtshuset bagi. Og hvis hans Dirndl-bemærkning nu skal udskriges fra tagene som grov sexisme, så udvandes begrebet, og man skader kampen mod ægte sexisme.
Sådan en argumentation gør De Grønnes partiformand, Claudia Roth, vred:
Det er ufatteligt, at mange mænd slet ikke lægger mærke til, når de bagatelliserer diskrimineringer eller sågar mener, at sexistisk adfærd er deres gode ret, siger Roth til SpiegelOnline. Nu må vi endelig have kvoter i alle ansættelser, bemærker hun, så kvinderne udgør halvdelen af alle branchers chefer. Da vil sexisterne fremover kunne sendes hjem og skamme sig, hvis de ikke varer deres mund.
LÆS OGSÅ: Sygeplejersker udsættes i stigende grad for sexchikane
Mange andre kvinder mener, at Brüderle er en gammel gris. Men endelig gik der hul på bylden, konstaterer de lettet, med en prominent skandale, der er på alles læber. Nu kan der sættes en samfundsmæssig stopper for mandlig chikane. Allerhøjst svinger en mand sig dog op, Jakob Augstein i SpiegelOnline, for han mener, at noget så apokalyptisk som den hvide mands død er under opsejling.
Her drejer det sig ikke om Brüderle. Det drejer sig om den hvide mand. Som tabte valget i USA. Som bliver skudt ned i den nye Tarantino-film af en sort der sidder højt til hest. Både feminismen og demografien fælder den hvide mand, for i dag fødes så mange børn af blandet race, at der opstår en raza cosmica, en global blandingsrace. Slut med hvide hankønsvæsner.
Augstein ser en epoke rinde ud.
Og med den en skrævende, selvforelsket, lårklaskende, herreklubsagtig, brutal ukultur. Det er intet tab.
En kvinde, der ikke er det mindste forarget, er Birgit Kelle, bestyrelsesmedlem af EU-forbundet New Women for Europe, der rådgiver Europa-Parlamentet, og chefredaktør for det kristelige månedblad VERS1. Hun er post-feminist og efterlyser en ny feminisme, der tillader kvinder at vie deres liv til børn og familie.
Kelle konstaterer syrligt i magasinet The European, at man nok var blevet sparet for denne debat, hvis det havde være George Clooney og ikke gamle Brüderle, der havde flirtet med Himmelreich. Sexisme defineres jo afhængigt af situationen og dermed komplet tilfældigt. Derfor behøver Brüderle heller ikke undskylde, som mange forlanger det. Kun over for sin kone.
Det hidser mig op netop som kvinde, at efterhånden hver eneste dum tilnærmelse, hvert pift og hvert blik på en forkert kropsdel på et forkert tidspunkt skal bankes op til at være sexisme, skriver Kelle. Selv efter yderligere 100 års feminisme vil fremtidens mænd stadig ikke være tankelæsere, og de vil stadig misforstå kvinder.
Vi har magt, fordi mænd reagerer på kvindelige ynder, slår hun fast, så også mænd kan blive ofre. Vi kvinder kan klæde os udfordrende og hurtigt bringe mænd i fedtefadet. Og hvad værre er:
Vi klæder små piger i Lolita-tøj og snakker seksualitetens intimitet i stykker ved at kalde den bornerthed.
Birgit Kelle sukker afslutningsvis:
Nej, jeg ville ved Gud nødig være mand i denne verden, hvor allerede 13-årige går i skole med push-up-bh.