Byder vi ikke hinanden velkommen, falder fællesskabet fra hinanden

Woman in blue shirt offer hand

Når nogen byder os velkommen, betyder det, at vi bliver en del af et fællesskab med andre mennesker, som sammen skal bygge noget op, skriver Tom Boisen. Foto: tawesit - Fotolia

Har vore politikere glemt tanken om fællesskabet i deres iver med at sætte skel imellem os og dem selv, spørger murer og socialrådgiver Tom Boisen

”Velkommen,” sagde murersvenden til mig, da jeg som 15-årig mødte klokken 7 om morgenen på byggepladsen som nybagt murerlærling for at ville lære at lægge stenene rigtigt. Murersvenden forklarede mig også, hvad velkommen betød.

Han forklarede, at det betød velkommen i fællesskabet på byggepladsen, i murerfaget og velkommen ind i det sociale fællesskab. Jeg hilste pænt med håndtryk på murerne, tømrerne og de andre arbejdere på byggepladsen, og de bød mig alle velkommen. Murersvenden forklarede mig senere, hvad det der ”velkommen” egentlig betød. Det betød, at nu var jeg en del af et fællesskab med andre mennesker, som skulle bygge noget op. Og vi skulle ikke kun i fællesskab bygge et hus, nej, vi skulle også snakke om det, som er vigtigt, og som berører os alle i samfundet.

Mureren fortalte, at fællesskab er en samling af mennesker, som bindes sammen af noget, man har til fælles, hvilket vil sige noget, man er enige om, har samme synspunkt på eller har en interesse i, og som man deler med hinanden. Altså, et fælles sammenhold om noget.

Det sammenhold skal vi som mennesker værne om, gå ind i og have stor respekt for. Det må aldrig blive kun mig, mig, mig, og mit og mine holdninger og meninger, der skal gælde. Et fællesskab udvikles ikke ved at fokusere på individet - det er omvendt. Fællesskabet er rammen for individets dannelse og udvikling.

Udgangspunktet for fællesskabet er de ”huse”, vi bygger sammen, der hvor mennesker mødes og knytter bånd. Det være sig i skolen, på arbejdspladsen, i sports- og fritidsforeningen, i fælleshusene, i kirken, i forsamlingshusene, alle de steder, hvor mennesker som murersvenden, lærlingen, eleven, chefen, direktøren, foreningslederen, den arbejdsløse, kontanthjælpsmodtageren, pensionisten, de ældre, de fremmede og flygtningene mødes i.

De mennesker, der knytter bånd i disse “huse”, må indgå i en form for praksisfællesskab, hvor der skal være et gensidigt engagement.

Et engagement, som ikke bare er noget, der ”er”, men noget, der skal vedligeholdes og arbejdes på og med i vores daglige liv. Et reper-toire, som udgøres af vore fælles ressourcer og det, vi hver især kan bidrage med og kunne forbinde med det, de andre kan bidrage med.

Vi skal også kunne danne fælles virksomhed, som betyder, at alle deltagerne handler i retning af noget fælles.

Alt dette fælles er med til at bygge og styrke et demokratisk fælleskab. Har vore politikere glemt dette i deres iver med at slå streger og sætte skel imellem os og dem selv - eller hvad?

Vi på byggepladsen har ikke glemt - og vi byder også dig velkommen, ligesom alle andre skal bydes velkommen. Byder vi ikke velkommen, falder vores ”hus” fra hinanden, ville murersvenden i dag havde sagt.

Tom Boisen, murer, socialrådgiver og leder af Egholt, Carit Etlars Vej 1, 9, Odense