Gjort gerning står til at ændre

At kunne ombestemme sig og handle med tilbagevirkende kraft er et ønske, mange har næret efter en overstået valghandling. Først da forstår man, hvorfor det endte, som det gjorde, og især hvordan følgevirkningerne bliver, skriver Leif Hjernøe

Overskriften til disse spalter er en retvisende forkortelse af devisen ”Gjort gerning står ikke til at ændre”. For talemåden gælder jo langtfra altid. Fortrydelsesretten kan hævdes i flere sammenhænge, end vi tror. Udbredelse af kendskab til muligheder for omkamp er mediernes ansvar.

Og her må det straks fremhæves, at jeg i skrivende stund ikke kender resultatet af mandagens opgør mellem Danmark og Sverige i VM-håndbold for herrer. Eftertænksomt kunne taberen i dag sikkert godt ønske sig en omkamp. Men her gælder ordsproget om gjorte gerninger.

Tid til en sådan omtanke bør fredes hvor som helst og når som helst, så den aldrig bliver en mangelvare. Det gælder især for stormagtspolitiske magthavere. Derfor er der noget godt ved for eksempel det franske valgsystem, der muliggør to valgrunder.

Har ingen præsidentkandidat i første runde fået mere end halvdelen af de afgivne stemmer, kan kandidater med en tilslutning på over 12,5 procent tage del i en anden valgrunde, der næsten altid fører til en klargørende polarisering. Vælgerne får herefter kun to valgmuligheder.

Af mange kommentarer til det nyligt gennemførte præsidentvalg i USA fremgår det, at resultatet ville have været et andet, hvis vælgerne på den måde havde fået mulighed for at gøre deres valghandling om. Vel at mærke på et overordnende landsplan.

Der er nogle betydningsfulde forskelle på, hvad der også kaldes for primærvalg i henholdsvis USA og Frankrig. Fortrydelsesretten har bedre vilkår i sidstnævnte land end i førstnævnte. Hvad den slags valghandlinger angår, står gjort gerning i Frankrig altså på sin vis til at ændre.

At kunne ombestemme sig og handle med tilbagevirkende kraft er et ønske, mange har næret efter en overstået valghandling. Først da forstår man, hvorfor det endte, som det gjorde, og især hvordan følgevirkningerne bliver.

Noget tyder på, at det gælder for Storbritanniens fravalg af EU. Stod gjort gerning til at ændre, ville forholdet i dag være anderledes. Alt for tit er det sådan, at vælgere er bedre oplyste efter et valg end før. Havde de vidst, det endte sådan, havde de stemt anderledes.

Mediernes indflydelse på såvel lokal partipolitik som på stormagtspolitik er blevet foruroligende. Købelovens bestemmelser vedrørende returret, bytteret og anden form for fortrydelsesret i forbindelse med nethandel og fjernsalg burde gøres almengyldige.

Det nye års første uger har igen og igen givet eksempler på, hvordan vi har det med at ”købe katten i sækken”. Grådighed, fup og svindel hærger kloden. Alverdens magthavere slipper igen og igen af sted med at afgive løfter, der aldrig indfries. Der gives køb på alle frihedsrettigheder.

Mit nytårsønske skal i den første mediekommentar anno 2017 derfor lyde sådan: Lad os få dømt nogle flere omkampe. For sandelig: Gjort gerning står til at ændre. Lad os ikke bilde hinanden ind, at det ikke skulle være muligt. Fortrydelsesretten længe leve!

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.