Det er helt ubegribeligt, at Danmark neddrosler udviklingshjælp til Nepal

Det er uforståeligt, at den danske regering har valgt at udfase udviklingshjælpen til netop Nepal, så landet ikke modtager mere støtte i 2019, skriver læge Kim Hartzner

Donationer fra hele verden på over fire milliarder kroner venter på at blive til jordskælvssikre huse for fattige nepalesere, der har måttet bo i pivåbne ruiner eller nødtørftige telte i over et år.
Donationer fra hele verden på over fire milliarder kroner venter på at blive til jordskælvssikre huse for fattige nepalesere, der har måttet bo i pivåbne ruiner eller nødtørftige telte i over et år. Foto: Doreen Fiedler/dpa.

I morgen torsdag den 12. maj er det præcis ét år siden, Nepal blev ramt af det andet voldsomme jordskælv inden for tre uger.

De huse, der ikke allerede var jævnet med jorden ved det første jordskælv den 25. april, blev nu fuldstændig raseret, og i hele landsbyer er der ikke ét eneste hus tilbage. Op mod 9000 døde, 22.000 sårede og 2,8 millioner hjemløse vidner om en helt ufattelig katastrofe.

Netop på den baggrund er det uforståeligt, at den danske regering har valgt at udfase udviklingshjælpen til netop Nepal, så landet ikke modtager mere støtte i 2019. Og helt kritisabelt er det, at de nepalesiske myndigheder først nu, et år efter de to jordskælv, tager fat på genopbygningen. Donationer fra hele verden på over fire milliarder kroner venter på at blive til jordskælvssikre huse for fattige nepalesere, der har måttet bo i pivåbne ruiner eller nødtørftige telte i over et år.

ENESTE LYSPUNKT er nepalesernes livsvilje og ngo’ernes udholdenhed. En 44-årig kvinde flygtede over hals og hoved med sit barn på ryggen, da jorden begyndte at ryste. Hun kiggede tilbage og så sit hus styrte sammen. Hun tænkte med det samme på sin mand, som huggede brænde i skoven. Ham fandt de først tre dage senere, såret og udhungret.

De måtte drikke af husdyrenes trug, fordi et mudderskred havde forurenet bækkens friske vand. De flyttede ud på en åben plads og sov under åben himmel, indtil ngo’erne Mission Øst og Medair ankom med presenninger, vandrensningsmiddel og hygiejneudstyr. Efter to måneder var familien kommet sig så meget, at de kunne vende hjem til huset og anlægge køkkenhave og mark. I landsbyen havde Mission Øst anlagt en rørledning med frisk vandforsyning. I dag overlever familien ved at sælge grøntsager på markedet.

EN LILLE solstrålehistorie, der fortæller, at ngo’ers vedholdende indsats nytter midt i et fattigt og næsten ufremkommeligt bjergland, som er lammet af de værste jordskælv i 80 år. For ikke at nævne de næsten årlige oversvømmelser, hvor monsunregnen får floder til at løbe over sine bredder og trække huse, husdyr og mennesker med sig ned ad bjergene.

Imens kan vi kun håbe og bede til, at de nepalesiske myndigheder uddelegerer genopbygningsarbejdet til relevante eksperter, så de 2,8 millioner nepalesere, der blev hjemløse under jordskælvene, endelig kan få tag over hovedet.

Og vi kan anmode den danske regering om ikke at lade Nepal i stikken, men tværtimod bibeholde udviklingsstøtten til landet og med den troværdighed, der følger med, lægge pres på den nepalesiske regering, så genopbygningen bliver en realitet inden for en overskuelig fremtid.

Glem ikke jordskælvsofrene i Nepal!

Kim Hartzner er læge og generalsekretær i Mission Øst