Gældslettelse vil ikke løse Grækenlands problemer

Nogle økonomer mener, at grækernes arbejdsmoral og driftighed vil få dem godt igennem. Men disse klassiske ...

Nogle økonomer mener, at grækernes arbejdsmoral og driftighed vil få dem godt igennem. Men disse klassiske dyder forslår ikke mod den mangel på inno-vation, som plager økonomien, skriver økonomen Edmund S. Phelps. Foto: Socrates Baltagiannis / Scanpix

Ingen nok så stor omstrukturering og end ikke gældseftergivelse vil hjælpe grækerne til at opnå virkelig velstand. Det, grækerne har brug for, er ikke kortsigtet lindring, men snarere et langsigtet lægemiddel, skriver økonomen Edmund S. Phelps

GRÆKENLAND kommer ikke ret langt ud af sit nuværende morads uden at gøre noget ved grundene til det. Landet er et skoleeksempel på et fejlbehæftet økonomisk system.

Den offentlige sektor er berygtet for sin nepotisme. Og for det at sikre sig stemmer gennem et politisk og økonomisk system, hvor samfundets forskellige interessegrupper ikke mod-arbejder hinanden, men finder løsninger, som gavner både den ene og den anden side - såkaldt korporatisme. Der er dem, der siger, at Italien og Frankrig er lige så slemme.

Der er tegn på, at problemet er udbredt. Således er Grækenlands pen-sioner til offentligt ansatte næsten dobbelt så høje som Spaniens set i forhold til produktiviteten.

Regeringen favoriserer forretningseliterne ved at give dem skattefri status. Nogle statsansatte får ligefrem en bonus for at møde til tiden på arbejde.

Mindre velkendt er det, at Grækenlands private sektor er fuld af virksomheder, som ikke konkurrerer med hinanden, og som holder nye firmaer fra at komme på banen med nye idéer. Manglen på konkurrence er fremherskende, og økonomien er derfor stort set blottet for den dynamik, der er nødvendig for innovation. Derfor har Grækenland så høj arbejdsløshed og så begrænset et potentiale for bæredygtig vækst i produktiviteten.

Og fordi der er så ringe konkurrence, er entreprenører ikke strømmet til for at hyre folk fra de stadigt længere køer af arbejdsløse. Det kan ikke undre, at det er gået meget langsommere i Grækenland end i Irland, Storbritannien og Spanien med at få folk i arbejde siden slutningen af 2013 til begyndelsen af i år.

HVAD KAN DER GØRES? Nogle økonomer mener, at grækernes arbejdsmoral og driftighed vil få dem godt igennem. Men disse klassiske dyder forslår ikke mod den mangel på innovation, som plager økonomien.

Andre økonomer mener, at keynesianske redskaber alene - devaluering og andre stimuli til efterspørgslen - kan bibringe udbredt velstand. Men den keynesianske tro på, at ”efterspørgslen” altid er roden til lav beskæftigelse og langsom vækst er et falsum. Grækenlands lange strukturelle stagnation er et modeksempel og blev kun kortvarigt afbrudt af Bruxelles' såkaldte strukturfonde.

Ingen nok så stor omstrukturering og end ikke gældseftergivelse vil hjælpe grækerne til at opnå virkelig velstand. Det, grækerne har brug for, er ikke kortsigtet lindring, men snarere et langsigtet lægemiddel.

Eurozonens kreditorer ville hjælpe Grækenland bedst ved at få landet til at skille sig af med korporatismen i den offentlige og den private sektor. Spørgsmålet er bare, om kreditorlandene, som selv er temmelig korporatistiske, vil være villige til at udrydde praksisser i Grækenland, som de langt hen ad vejen godtager hjemme hos sig selv.

Edmund S. Phelps modtog Nobelprisen i økonomi i 2006. Han er institutleder for Center on Capitalism and Society på det amerikanske Columbia University og har udgivet bogen ”Mass Flourishing: How Grassroots Innovation Created Jobs, Challenge and Change”