ER DET klogt, at fødte og ufødte børn skal bære byrderne af fædrenes forkerte beslutninger? Sådan må man spørge i forbindelse med den højaktuelle græske statsgældskrise.
Økonomen Keynes skrev det allerede i ”The Economic Consequences of the Peace” fra 1919 efter den fatale Versaillesfred efter Første Verdenskrig, hvor Tyskland blev pålagt en enorm krigsskadeerstatningsgæld, som de aldrig ville kunne komme til at betale tilbage. Det havde Keynes regnet ud, og han advarede imod, at det ville betyde, at ekstremister som nazisterne kom til magten.
Keynes sagde i protest sit job som departementschef i det britiske finansministerium og som udsendt topforhandler op. 10 år senere kom nazisterne til magten i debitorlandet, 16 år senere startede Anden Verdenskrig.
Kloge politikere lærte heldigvis af Keynes og historien, så efter Anden Verdenskrig eftergav man heldigvis - om end ikke uproblematisk - tyskernes gæld, så bort fra krigsskadeerstatninger og gav oven i købet Marshall-hjælpen, hvilket unægteligt var en stor succes både for Tyskland, Europa og USA. I dag 75 år senere synes man desværre at have glemt det. Det kan blive fatalt.
Gældskrise eller en potentiel gældskrise er et spørgsmål om matematik og moral på langt sigt. Geniet Keynes var sjovt nok på eliteuniversitetet i Cambridge uddannet i både matematik og moralfilosofi på højeste niveau - en unik sjælden kombination, som ikke desto mindre blev grundlaget for den moderne nationaløkonomi.
Det er ikke ualmindeligt, at forhenværende statsledere kontaktes og efter nogle fortrolige samtaler bliver udpeget som særlige rådgivere i forbindelse med nogle ganske specielle og politisk komplicerede opgaver af specifik karakter specifikke steder.
Den græske gældskrise er en sådan særlig opgave, og den nu afgåede Helle Thorning-Schmidt (S) har kvalifikationerne og status til at løse opgaven. De parter, der nu meget længe har forhandlet den græske statsgældskrise, har det problem, at deres positioner synes at have fået forhandlingerne til at gå i hårdknude, og alle parter synes at have institutionelle egeninteresser på spil. Den Internationale Valutafond er ikke velkommen i Athen.
EU OG DEN GRÆSKE regering synes ikke at være de bedste venner. Merkel er ikke populær, og det er gensidigt. Helle Thorning skal løsne op for de politiske forviklinger. Hun er særdeles vellidt internationalt, har et stort internationalt politisk netværk på højt niveau helt ind i privatlivet, og hun startede sig politiske karriere i Europa-Parlamentet.
Der er faktisk så mange muligheder for en løsning, når man både tænker matematisk og moralsk, det vil sige i kombinationer af eftergivelser, gældsreduktion, forlængelser, rentenedsættelser, afdragsprofiler, omlægninger, pengeudstedelse, handelsaftaler, administrationsreformer, pensionsreformer, korruptionsbekæmpelse, skatteopkrævning, investeringer med mere.
Kreditorerne har også et moralsk ansvar, når de har overbelånt, og en interesse i at holde debitoren i økonomisk live, ellers får de jo aldrig deres penge igen. Så hellere nøjes med nogle af dem og sikre fremtidige eksportmuligheder og udvikle et relativt godt politisk klima, dæmme op over for eskalerende grænseoverskridende kriminalitet og ekstreme politiske bevægelser samt terror og fastholde en loyal sikkerhedspolitisk partner.
Der skal komme en god løsning i morgen, ellers kaster vi grækerne i armene på Putin og nynazisterne! Den gode politiske løsning skal også holde i overmorgen og være til glæde for alle parter, også for andre lande og os der står uden for forhandlingerne.
Boye Haure, nationaløkonom og cand.polit., C.F. Richs Vej 103 H, Frederiksberg