Sognepræst: Lad gravide gå tiden ud, uanset om de vil beholde barnet

Scanning of a stomach of the woman. Scanning of a stomach of the pregnant woman in

I et debatindlæg spørger sognepræst: Hvis informeret valg er en ret, kvinden har, så må vi som samfund også have en pligt til at give det bedst mulige grundlag for det informerede valg. Og her er det, jeg ikke rigtig forstår den nuværende praksis i sundhedssystemet. For hvorfor skal nogle uger skille os ad i det spørgsmål? Iris

Hvis kvinden gik tiden ud, og barnet kom naturligt til verden, så var der basis for at træffe et informeret valg. Ja, mere informeret kan det vel ikke blive?
Laura Håkansson, sognepræst

I øjeblikket aborterer vi børn på sandsynligheden for, at der er noget galt med dem. Hvis vi lod alle føde naturligt, ville vi ikke risikere at abortere børn, der viste sig slet ikke at fejle noget, lyder det sarkastisk fra sognepræst Laura Håkansson

INFORMERET VALG. Hvad betyder det? Informeret valg er for eksempel en kvindes ret til at afgøre, om hendes ufødte barn skal se livet eller dø. Informationerne, som hun får, handler om, hvordan barnet tegner til at blive.

Det kan alle vel blive enige om er en stor og vigtig beslutning for en kvinde at træffe. Ikke kun for hende selv, men i endnu højere grad for barnet, dernæst for hendes øvrige familie og i sidste ende for hele samfundet. Det er resten af både kvindens, men især barnets liv, der står på spil.

Hvis informeret valg er en ret, kvinden har, så må vi som samfund også have en pligt til at give det bedst mulige grundlag for det informerede valg. Og her er det, jeg ikke rigtig forstår den nuværende praksis i sundhedssystemet. For hvorfor skal nogle uger skille os ad i det spørgsmål?

Alle ved jo, at vi aborterer levedygtige, stærke børn, der er nået langt ud over 12. graviditetsuge. Man har sågar diskuteret, om man ikke skulle give sådanne børn en dødbringende sprøjte igennem mors maveskind, så de var døde ved fødslen, for det er jo ikke rart at se dem ligge og kæmpe for livet, efter de først er blevet aborteret.

Så her er, hvad jeg ikke forstår: Hvorfor lader vi ikke alle gravide kvinder gå tiden ud og føde naturligt?

I øjeblikket aborterer vi børn på sandsynligheden for, at der er noget galt med dem. Hvis vi lod alle føde naturligt, ville vi ikke risikere at abortere børn, der viste sig slet ikke at fejle noget. Og tag ikke fejl: Der ligger mange ønskebørn rundtomkring på landets kirkegårde, som til stor sorg blev valgt fra, fordi de måske fejlede noget alvorligt.

Hvis kvinden gik tiden ud, og barnet kom naturligt til verden, så var der basis for at træffe et informeret valg. Ja, mere informeret kan det vel ikke blive? Så kunne man se, om barnet så normalt ud udenpå, misdannelser ville jo være åbenlyse, man kunne scanne hjerne og organer, man kunne tage en dna-test og se, om der var genetiske sygdomme eller andet uhensigtsmæssigt i kikkerten for det barns liv.

Det ville måske koste et par dages indlæggelse på sygehuset for alle kvinder med deres nyfødte, men når man tænker på, hvad vi kunne spare på den lange bane, når kvinden havde truffet sit informerede valg inden udskrivningen, kunne vi nok få råd“

KAN I IKKE SE DET FOR JER - fremtidsscenariet?

Kvinden og hendes eventuelle partner får alle oplysninger om deres nyfødte barn: Vil det få demens inden 40-årsalderen? Vil det lide af akne mellem år 15 og 25 i vansirende grad?

Vil det få ADHD eller lide af voldsomme depressioner? Har den nyfødte pige udsigt til at få brystkræft, så begge bryster skal fjernes, når hun bliver ung? Eller får den nyfødte dreng prostatakræft? Med tiden vil vi sandsynligvis kunne besvare alle disse spørgsmål via dna-test og mange, der ikke er nævnt her. Se, det er informeret valg.

Fra sygehuset kunne forældrene så tage det nyfødte barn med hjem, vel vidende at de har tegnet de nødvendige forsikringer til selv at betale for den egenrisiko, de pådrager sig ved at hjembringe et barn med netop den dna-profil. De har truffet et informeret valg.

Hvis forældrene ikke har råd til de forsikringer, eller ikke kan overskue de problemer, der tegner sig for barnet, kunne de jo også vælge at lade barnet ”blive” på sygehuset. Så kunne de sige ordentligt farvel til barnet: Den nærmeste familie kunne komme og græde med dem, sygehuspræsten kunne blive tilkaldt og nøddøbe barnet, hospitalet kunne tilbyde mor en session med en krisepsykolog.

Når mor og far så er gået, kan hospitalet yde aktiv dødshjælp til barnet, der sover stille ind. Selvfølgelig skulle der her regnes på, om kugler eller sprøjter er billigst, når de små skal herfra, for selvom engangsudgiften kan synes lille, skal vi jo tænke på, at den skal ganges uendelig mange gange op“

Når det er sagt, kan beregningerne selvfølgelig ikke stå alene. Valg, der angår liv og død, skal altid ledsages af en etisk debat om, hvad der er mest humant. I dette tilfælde: kugler eller sprøjter?

Laura Håkansson, sognepræst i Skørping-Fræer Sogne, Stentoften 7, Rebild, Skørping