I den løbende debat har politikere fra henholdsvis Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og fra Venstre været ude med riven og skælde et par af folkekirkens bisper ud. Bisperne tillader sig at have politiske holdninger - hvor forargeligt.
Politikerne hiver frem, som andre ofte tidligere har gjort, citatet fra de synoptiske evangelier om at give kejseren, hvad kejserens er.
Som sædvanlig bliver citatet brugt til at argumentere for, at den kristne forkyndelse intet har at gøre med dagens politik, in casu flygtninge og klimaproblemerne.
Andre - jeg for eksempel - med samme meninger som bisperne får den samme kritik.
Nu handler ordvekslingen i evangelierne ikke om flygtninge fra Syrien eller om klimaproblemer, men om det betimelige i, at jøder på Jesu tid bør betale skat til den romerske besættelsesmagt.
Da jeg første gang blev belært om tekstens mening - i skolen - forklarede min lærer, at Jesus var ganske underfundig. For det første gennemskuer Jesus, at farisæerne og herodianerne er hyklere.
De afslører sig selv ved at overtræde Moselovens billedforbud, de har selv kejserlige mønter med kejserens billede og indskrift.
Dernæst: Havde Jesus sagt ja til kejserlig skattebetaling, ville han have bragt sig i konflikt med de jødiske regler. Havde Jesus sagt nej til kejserlig skat, havde han bragt sig selv i konflikt med besættelsesmagten.
Men Jesus svarer i de autoriserede oversættelser: ”Giv kejseren”. Det er næppe den bedste oversættelse af det græske ord ”apodote”.
Efter ordbogen skal dette ord oversættes med ”Giv tilbage”. Oversættelsens ”giv” ville hedde ”dote”. Det, man giver, er noget, man ejer, og det, man giver tilbage, er noget, man ikke ejer. Reelt svarer Jesus ikke på spørgsmålet, men Jesus returnerer fælden med sit svar.
Jeg håber, at jeg i en tilsvarende situation kan være lige så kvik, som Jesus var.
Her i Kristeligt Dagblad spørger Kristian Østergaard i sin ugentlige kommentar, om den lokale biskop skal kontrollere den politiske holdning hos ansøgere til præsteembeder, og svaret er selvfølgelig nej. Biskoppen skal derimod spørge til kandidatens bibelkundskab, for folkekirken er en evangelisk kirke!
Østergaard spørger videre, om jeg og de øvrige ville forsvare ytringsfriheden for gejstlige, der kunne finde på at argumentere for, at Danmark skulle opsige internationale konventioner. Den frihed forsvarer jeg hjertens gerne. Disse skal have lov til at afsløre deres dumhed og uvidenhed.
Danmark er, hvad der teknisk betegnes som en ”småstat”. Som alle andre småstater har Danmark mange fordele ved en alment anerkendt folkeret, et rigtig godt eksempel er havretskonventionen.
Den beskytter blandt andet danske, grønlandske og færøske interesser i Nordatlanten og i Arktis. Udenrigsminister Bernstorff var for mere end 200 år siden blandt de første, som formulerede principper for havretten ”frit skib giver fri ladning”.
Wiener-konventionen af 1815 beskytter vore diplomater overalt i verden. Danmark var blandt de første lande, som tiltrådte Røde Kors-konventionen i 1863, og det havde soldaterne glæde af i krigen i 1864. Hospitalsskibet ”Jutlandia” arbejdede for Røde Kors under Koreakrigen.
Der er stribevis af andre konventioner, som på et folkeretsligt grundlag beskytter danske interesser og statsborgere, ligesom andre mennesker også bliver beskyttet. Danmark er en småstat, og vi må satse på folkeret og konventioner, for vi har begrænset magt.
Helt overordnet er det lidt underligt, at visse politikere bruger en ordveksling om skattebetaling til en besættelsesmagt i oldtiden til at foreskrive folkekirkens bisper, hvad de må sige i tilfældige interviews i dagblade.
Hvordan sammenhængen er mellem skattebetalingen til en besættelsesmagt på Jesu tid og indvandringspolitik i Danmark i 2015 og miljøpolitik i fremtiden i resten af verden, det overgår min lille forstand.
Så kan man jo også undre sig over, at de evangeliske kirker i vore nabolande har klare holdninger til indvandring og miljø ganske som paven. Er vore naboer i Tyskland og i Sverige og de pavelige rene idioter? Eller er de bedre til at forstå Bibelen?
Paul Jørgensen er lektor i religion og historie på VUC Hvidovre