I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 10. juli med overskriften ”Danmark er et kristent land” begynder Kirsten Grosen med spørgsmålet: Har vi så fået en kristen regering?
Videre udtrykkes håbet om, at andre vil give deres besyv. Og dette vil jeg forsøge.
Ifølge Gyldendals Leksikon betyder ”kristen” en ”tilhænger af kristendommen”. Og da den er statsreligionen og fundamentet for folkekirken, så er Danmark - indtil videre - et kristent land.
Men det siger intet om regeringen. Aktuelt er spørgsmålet lige som opdaget grundet ministerudnævnelsen af Esben Lunde Larsen (V) til forsknings- og uddannelsesminister og hans oplysning om sin tro på en skabende Gud.
Den problemstilling, som spørgsmålet ønsker, er egentlig ikke mere aktuel nu end tidligere.
Den har egentlig aldrig været aktuel. Og det virker næsten bevidst problemsøgende at stille det.
Vi har skabt en del fremmedord til daglig brug. Det kan være en uskik at undlade at definere disse eller tilskrive dem udsøgt limiterede betydninger samt anvende dem, når man kan lave lidt sensation.
Dette har aviserne oset af i de seneste dage. Kimen blev lagt, da Esben Lunde Larsen oplyste, at han troede på en skabende Gud. Straks var ”Fanden løs i Laksegade” - faktisk bevidst lukket løs for at skabe lidt utiltalende splid, da bemeldte minister dømtes til at være kreationist.
Det vil sige en person, der tror på, at Gud skabte Verden på 6 gange 24 timer og holdt fri døgnet efter. Ydermere, at dette skete for cirka 6000-8000 år siden i omtrent nuværende tilstand.
Så er der ikke plads til Darwin eller væsentlige ændringer og dermed ej heller til Esben Lunde Larsen på den ministertaburat.
Jeg er selv troende kristen. Tror på skabelsesberetningen som princip eller legende, men tør næppe kaste mig op til dommer eller censor vedrørende praktiske kendsgerninger eller tidsproportioner.
Bestemt ej heller med hensyn til ”indlagte muligheder”. Løget, der lægges i jorden, viser, at mulighederne for forskelligt udseende er legio.
Ligeså starter ethvert befrugtet æg et udviklingsforløb, der indeholder utallige forskelligheder. Disse er meget interessante at udforske og giver Homo sapiens mulighed for at styre visse aspekter. Lykkeligvis eller ulykkeligvis.
Skal man driste sig til at påstå, at Gud påregnede, at Kain blev morder?
Det er næsten synd for de mennesker, der ”opfinder” spørgsmålet for at klippe i glorien om ”alvidenhed”.
Med et multietnisk samfund er der altid chance for udvikling eller ændring, hvor nye sæder og skikke dominerer til forskellige tider.
Det kan medføre, at kristne i et land kommer i mindretal, og at den offentlige religion ændres - måske tvangsmæssigt eller ved folkevalg, når to religioner kappes om flertallet.
Det er endnu ikke sket i Danmark. Vi er stadig et kristent land.
Men det har en siddende regering aldrig kunnet defineres som. Der er intet krav om at være medlem af folkekirken eller være en praktiserende kristen. Vor kirkeminister kan udmærket være muslim, jøde eller ateist.
Kristendom er ikke et diktat til lovgiverne overhovedet, men smitter sikkert af. Lovene bliver derfor af et vist kristent tilsnit, der overholder praktiske og etiske regler. Uden at disse defineres som kristne.
Alene det faktum, at der er plads til andre religioner, uden at disses tilhængere forfølges, kan fortolkes som en kristen effekt.
Men kan også bekvemt fortolkes som ren humaniora. Så vi har ingen kristen regering.
Gud ske lov.
Verner Gorridsen, læge emeritus, Ans