Venstre-regeringens udspil til gymnasiereform rummer en frygtelig tudse. Tudsen er provokerende grim og vortet. Den består af sammenlægning af de tre fag oldtidskundskab, historie og religion til et fag med fælles faglige mål. Fagene skal danne en ny historisk-humanistisk faggruppe, som skal bidrage til et ”demokratisk medborgerskab”, som det hedder i udspillet.
I betragtning af, at de tre fag er så vigtige for de unge menneskers almene og klassiske dannelse, og i betragtning af, at de tre fag i praksis er velfungerende på alle måder, virker det dybt besynderligt, at en Venstre-regering vil have på sit generalieblad, at det var dem, der fik religion som fag ud af gymnasiet! En Venstre-regering, der i sit regeringsgrundlag netop har understreget, at Danmark er et kristent land. Men altså ikke så kristent, at gymnasiaster skal have ordentlig undervisning i kristendom længere! Det hænger slet ikke sammen.
Og det hænger slet ikke sammen med, at regeringens største støtteparti hele tiden har sagt, at de ikke kan leve med sammenlægningen af fagene. Derfor tror jeg, at denne grimme tudse er plantet i udspillet af taktiske årsager. Det er simpelthen ikke meningen, at tudsen skal leve i gymnasiet. Det er meningen, at Dansk Folkeparti og Konservative jager tudsen bort og så går glade med til resten. Og det er her, jeg bliver bange for alvor. Tudsen skal vi nok få jaget væk. Men der er meget, meget mere tilbage i udspillet, der vækker bekymring.
Gymnasiereformen fra 2005 var en faglig katastrofe, der sænkede det faglige niveau og bevirkede, at de unge mennesker ikke længere tilegner sig tilstrækkelige kundskaber til at kunne klare universitetsuddannelserne, uden at disse på flere områder har måttet sænke de faglige krav.
En af årsagerne til det faglige forfald er det nye dannelses-begreb og det nye faglighedsbegreb, som reformen fra 2005 rummede. Man skulle ikke længere i så høj grad tilegne sig kundskaber inden for bestemte fag, men man skulle have forskellige tværfaglige kompetencer. Der blev oprettet et særligt fag til disse tværgående og metodiske kompetencer – AT.
AT tager frygtelig megen tid fra kernefagene og mindsker dermed muligheden for at lære fagene ordentligt. AT er taget ud i regeringens nye udspil, men tilbage står noget, der måske er værre – eller i hvert fald lige så slemt.
I udspillet indgår der nemlig et forslag om projektforløb i de enkelte fag samt et ønske om, at alle fag skal arbejde frem imod nogle ”almendannende kompetencemål”, der består af ”innovative, digitale, globale og karriere-kompetencer”. Disse kompetence-mål skal gøre eleven ”mere klar til at være studerende, arbejdstager, iværksætter og medborger – både i en dansk, europæisk og global sammenhæng”.
Men hvis disse udflydende modebegreber kommer til at tage plads og tid fra kerne-kundskaberne i fagene, hvordan skal vi så kunne komme tilbage til en kundskabsskole, der kan give eleverne den viden, de har behov for for at kunne komme videre på et universitet (der ikke bare sætter kravene ned og ned)?
Og hvad er det egentlig for et dannelses-begreb, der er på spil her? Det er i hvert fald meget langt fra det klassiske dannelsesbegreb, som jeg er tilhænger af, og som jeg mener, gymnasiet bør være forpligtet af.
Den form for dannelse, som jeg ønsker, at børnene skal tilegne sig i gymnasiet, består af kundskaber og viden om historie, religion, sprog og naturvidenskab. Alt det, der har gjort den vestlige civilisation til civilisationen i bestemt form. De skal kende deres civilisations rødder. De skal blive civiliserede mennesker og ikke barbarer i en højteknologisk verden.
Den samme mangel på klassisk dannelse går igen i beskrivelsen af fremmedsprogene, der skal fokusere på ”kommunikative kompetencer”, hvilket i pædagogisk kodesprog betyder, at litteratur, kultur og historie skal nedtones.
Jeg er overbevist om, at det nok skal lykkes at undgå, at historie, oldtidskundskab og religion lægges sammen, men som sagt er det slet ikke nok at få den tudse væk for at få et godt gymnasium. Der er i hvert fald noget at arbejde med!
Marie Krarup er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti