Haarders salmedebut.

Lokale kunstnere fik nej ved Hernings 100-års-jubilæum

Mogens Lykketoft-- "Vi var imod aktionen i Irak, fordi FN's egne våbeninspektører ikke havde fået lov at gøre det, de var blevet bedt om, nemlig at afklare spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben uden krig"
Mogens Lykketoft-- "Vi var imod aktionen i Irak, fordi FN's egne våbeninspektører ikke havde fået lov at gøre det, de var blevet bedt om, nemlig at afklare spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben uden krig". Foto: Bo Amstrup.

Så skete det: Bertel Haarder (V) debuterede i royalt selskab som salmedigter i den tv-transmitterede festgudstjeneste for Herning 100 år som købstad i mandags. Det var den 1. april, men det passer!

Idéen opstod ikke i Hernings jubilæumsudvalg, men hos partikammeraten Helge Sander: Jeg har sagt 10-15 gange til Bertel Haarder, at vi mangler én, der kan skrive en nutidig salme, fortalte den tidligere borgmester og minister, der mistede sin folketingsplads ved det seneste valg, til Herning Folkeblad.

Sander er jo ellers journalist, og lidt research ville have vist ham, at Danmark i de seneste 25 år fået flere tusinde nye salmer og særlig aktuelt: Flere hundrede er skrevet af den 79-årige Herning-pige Lisbeth Smedegaard Andersen, der både er konfirmeret og viet her.

Hun udgav (før unge Sander kom i Folketinget, og på Herning-bogtrykker Poul Kristensens kongelige hofleverandør-forlag!) sin første af en halv snes salmebøger. Syv tekster af hende står nu i salmebogen.

LÆS OGSÅ: Haarder fejrer Herning med salmedebut

Men arbejdet på den nye salme til købstadsjubilæet med Haarder som poet og Bent Fabricius-Bjerre som komponist (øjensynligt forhåndsblåstemplet af biskop Karsten Nissen) blev lanceret af Sander på Christiansborg!

Nyheden fyldte den 15. maj sidste år det meste af forsiden på Herning Folkeblad. Vi var flere, der undrede os over, hvorfor sensationen blev offentliggjort ovre i København og ikke her.

Her i vores gamle uldjyske hovedstad vakte Sanders projekt undren. Herning blev vel netop købstad for 100 år siden, fordi man her lærte at tro på egne idéer og evner, uafhængigt af en udkantsby som København?

Dansk Musiker Forbunds lokalformand spurgte, hvorfor hans folk ikke måtte levere forslag til en melodi. Ingen ville forhindre Haarder i at bidrage, men hvorfor skulle Sander give ham monopol på en salme? Da jeg spurgte i Herning Folkeblad, om Danmarks største kvindelige salmedigter i 250 år ikke også burde inviteres til at bidrage til festen, var svaret nej!

Ingen skulle dele rampelys med Haarder. Uden særlig forbindelse her til byen blev han udvalgt, fordi Sander i 16 år har set, hvordan Haarder næsten med venstre hånd kunne kreere en lejlighedssang, mens han fulgte debatten, som der stod i Folkebladet.

Om salmen så blev god, ved kun de, der for eksempel har læst den i en avis eller på nettet. Den blev sunget ved den tv-transmitterede festgudstjeneste, men det var på DR K, og jeg har endnu ikke talt med nogen, der så den.

Og Haarders 15 minutters berømmelse som salmedigter gled ham måske især af hænde, fordi DR Kirken ikke tekstede salmerne. Selv ikke Hernings berømte drengekirkekor kunne artikulere hans vers så tydeligt, at man her ude bag skærmene kunne forstå ordene.

Den tidligere kirke-og-alt-muligt-andet-ministers salmistdebut blev derfor uanset Helge Sanders politiske vennetjeneste næppe bemærket i folkekirken, selvom vores avis fortalte, at prins Henrik med håndtryk i kirken spontant kvitterede forfatteren og komponisten for salmen. Så jeg sidder her og tænker på, hvad Præstehøjskolens tidligere forstander Niels Thomsen engang underfundigt sagde: Om en tekst er en salme, kan ingen vide. Men synges den om 50 år, så er den det måske. Så mine børnebørn vil nok vide, om Haarder er salmedigter eller blot var en kvik Venstremand, der skriver rim ... næsten med venstre hånd, som Sander siger.

Niels Thure Krarup er journalist