Hvis man tager afsæt i det, jeg har forstand på, natur og miljø, så viser alle undersøgelser, at det går ned ad bakke for den danske natur. For eksempel er fuglebestanden i tilbagegang. Ser vi på vandmiljøet, går det den rigtige vej med at sikre, at der er rent vand i søer og åer, men det kræver, at vi fastholder det nuværende niveau for udledning.
Men kan man ikke gå så langt i arbejdet for at bevare natur og miljø, at landbruget er ude af stand til at have den produktion og den indtjening, som altid har spillet en vigtig økonomisk rolle for Danmark?
Hvis der er røde tal på bundlinjen i natur-regnskabet lige nu, så er der også røde tal på bundlinjen i landbruget. Og vores opfattelse er, at landbruget forsøger at løse sin økonomiske krise med det samme tankesæt, som har skabt det, nemlig ved at have flere grise i staldene og producere flere tons mælk. Det mener vi er den forkerte vej at gå. Vi mener i stedet, man skal forsøge at få mere for den indsats, man gør. Vores opfattelse er, at Danmark kunne satse meget mere på omlægning til økologisk landbrugsproduktion. Økologiske produkter er der stigende efterspørgsel på, ikke kun i den danske middelklasse, men også i lande som Tyskland, Sverige og til dels Storbritannien. Vi mener, det er afgørende for Danmark at sikre drikkevandet.
Men selvom tanken om økologisk drift er sympatisk, vil prisen for mælk og svinekød så ikke skulle urealistisk højt op, hvis man ved hjælp af en mindre, men økologisk produktion skulle hente de samme indtægter?
Jeg siger heller ikke, det er nogen let øvelse. Men vi er nødt til at se på omfordelingen af jord. For os er det vigtigt, at vi kan sikre bedre vilkår for de landmænd, der er tilbage på landbrugsjorden, så naturen kan brede sig på marginaljordene. Men det kræver, at beslutningstagere og den finansielle sektor vil medvirke til en form for solidarisk ordning, hvor jord og penge omfordeles, så de landmænd, der er tilbage, har en økonomi, der hænger sammen. Men det sker ikke. Der er desværre en ideologisk modstand hos både landmænd og banker imod, hvad man ser som ”øko-flip”. Men det er karakteristisk, at på store godser som Knuthenlund og Gram Slot kan man godt se de økonomiske fordele ved at lægge om til økologi.
Så du mener, at landbruget skal fylde mindre, i kraft af at der bliver færre landmænd, som dyrker færre hektar jord og har færre dyr. Vil det ikke være et brud med en lang dansk tradition og det erhverv, som gennem århundreder har gjort os rige?
Jeg mener afgjort, at vi har et for stort areal dyrket jord og bruger for meget gødning. Set på verdensplan har vi det mest intensive landbrug, den største andel af pløjet jord og en rekordlav andel af arealet, der er tilbage som natur. Samtidig mener jeg, at man samfundsøkonomisk kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor godt landbruget kan betale sig for Danmark, Hvad angår traditionen som landbrugsnation, så plejer Danmark også at se sig som søfartsnation, men alligevel bliver her ikke bygget skibe længere, fordi det ikke er rentabelt.
Den netop tiltrådte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kommenterede den netop vedtagne landbrugspakke med, at den udgjorde et tiltrængt opgør ved ”miljøtyranniet”. Er det ikke rigtigt, at siden den første vandmiljøplan i 1985 har miljødagsordenen erobret mere og mere terræn fra landbrugsdagsordenen?
Det er rigtigt, at Danmark engang har været et foregangsland med hensyn til miljø, men i dag er vi i den situation, at Danmark ikke lever op til EU’s miljøstandarder for vandkvalitet. 90 procent af de marine områder lever ikke op til EU’s krav.
Ministeren har også sagt, at han kender ikke en landmand, som ikke tænker på miljøet. Er det ikke rigtigt, at I og andre kritikere har været med til at skabe et billede i offentligheden af den enkelte landmand som den store stygge ulv i forhold til miljøet?
Nej, det mener jeg ikke er rigtigt. Jeg er selv vokset op på landet, og vi bakker helhjertet op om, at der skal kunne drives landbrug de steder, hvor det er forsvarligt. Det er kun de steder, hvor det er uforsvarligt, vi stiller os kritiske – ligesom vi sætter spørgsmålstegn ved en landbrugspakke, der giver lov til at gøde mere, før vi har fået styr på, hvor natur og miljø kan tåle det, endsige hvor det øger risikoen for for meget nitrat i drikkevandet.
Nej
Det, der giver mening i en globaliseret verden, er at producere maden der, hvor der er gode forhold til det. Landbrugsjorden i Danmark er god, fordi vi har et velegnet klima til landbrug. Samtidig har moderne produktion gjort, at vi har formået at skabe et landbrug, der er i stand til at brødføde vores egen befolkning tre gange, og derfor er vi i stand til at sende fødevarer til de steder, hvor man mangler mad. Samtidig har vi formået at nedsætte udledningen af næringsstoffer.
Men kan der ikke være noget om, at vi er oppe på så mange hektar dyrket jord og så mange millioner svin, at grænsen for landbrug er ved at være nået, og vi måske kan erstatte kvantitet med kvalitet?
Jeg køber ikke påstanden om, at der er brug for at geare ned til mindre landbrugsjord. Vi er nødt til at have en vis landbrugsproduktion for at kunne tjene penge til gavn for hele Danmark og til gavn for verden, fordi vores produktionsmåde er mere klimavenlig end de fleste andre landes fødevareproduktion. Vi dyrker den jord, som kan tåle det, samtidig med at vi passer på natur og miljø.
Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening siger, at det er den økologiske produktion, som både er den gode forretning, fordi den er efterspurgt af forbrugerne, og samtidig giver den mere for en mindre produktion og mindre miljøbelastning. Skal Danmark ikke bare lægge om til ren økologi?
Jeg favner som direktør i Landbrug & Fødevarer både økologiske og konventionelle landmænd. Lige nu ser vi, at rekordmange landmænd faktisk lægger om til økologi, blandt andet fordi priserne på økologiske varer lige nu er bedre. Men jeg forudser ikke, at det er realistisk, at alt bliver lagt om. Det handler om mange ting, også om arbejdspladser på slagterier. I øjeblikket produceres der 18 millioner slagtesvin om året i Danmark, og heraf er mellem 100.000 og 200.000 økologiske. Så vi er langt fra, at det dyrere økologiske kød er forbrugernes foretrukne vare.
Men hvis kravet ikke er 100 procent økologi, men bare, at de jorder, som ligger tæt på søer, åer og marine områder bliver gødet mindre, vælter det vel ikke landbrugets samlede forretning?
I debatten kommer det ofte til at lyde, som om landmænd er ude på at udnytte jorden til sidste kvadratcentimeter uden at skele til vandløbenes natur og miljø, men sådan er det ikke. Det, som har været debatteret i Natur- og Landbrugskommissionen – og dengang jeg var minister – er, om vi i stedet for at behandle alle randzoner ens kan udpege nogle særlige miljøfokusområder, så vi gør en ekstra indsats for at undgå udledning de steder, hvor det betyder noget miljømæssigt.
Har landmændene ikke med den nye landbrugspakke fået lov til at køre los på et tidspunkt, hvor vi ikke har det fulde overblik over konsekvenserne?
Efter landbrugspakken kommer der ifølge den nye minister en naturpakke, hvor der er mulighed for at arbejde endnu mere med at sikre biodiversiteten i Danmark. Der er ingen landmænd, der er ude på at gå ud at skade biodiversiteten, som ikke kun er til gavn for naturen, men også for landbruget. Der er blot brug for mindre rigide regler.