Ja, mener forfatter Henrik Nordbrandt, der har boet i Tyrkiet i en årrække og har indgående kendskab til islamisk kultur og tradition. Han er medlem af Det Danske Akademi.
Det er helt indlysende, at islam har et særligt problem med vold. Det burde slet ikke være nødvendigt at sige det, for ser man ikke det, må man være blind. Når en religion er grundlagt på vold, legitimerer den vold, og islam er grundlagt på vold. Profeten Muhammed var ikke blot profet, men også statholder og general, og han udbredte religionen ved hjælp af vold.
Han gik i krig op mod 100 gange, og han dræbte sine modstandere, endda til tider ved snigmord. Han brugte metoder, som man i datidens arabiske samfund opfattede som ufine, han førte for eksempel krig om natten.
I Koranen er der adskillige suraer, der legitimerer vold. Så de muslimer, der ikke går ind for vold, men gerne vil holde fast ved deres tro - eller ikke formår at løsrive sig fra den - har et kæmpe problem. For hvad skal de sige, når muslimer i dag begår vold og går i krig med henvisning til profeten Muhammed og til Koranen? Alle muslimer ser jo Muhammed som et forbillede, og i Koranen står der, at den er Guds ord.
Så hvad stiller de op med de passager i Koranen, der legitimerer vold, hvis man læser dem bogstaveligt? Det, Islamisk Stat gør, er, at de efterligner profeten Muhammed. De er ganske vist karikaturer af ham, men de efterligner profeten. Det samme forsøgte Saddam Hussein at gøre i Irak, og det gjorde Muammar Gaddafi i Libyen. Så ja, islam har et problem med vold, og jeg tror, det blandt andet er derfor, at mange muslimer ikke ønsker at tage afstand til de voldshandlinger, der begås i islams navn. Det er simpelthen svært for dem, fordi de ikke kan sige nej til essensen i islam og det, deres religion er grundlagt på.
Vil det sige, at muslimer ikke kan leve i overensstemmelse med islam uden at være voldelige?
Jo, det kan de da. Meget er jo åbent for fortolkning, og både historisk og aktuelt er der masser af forskellige strømninger blandt muslimer og mange måder at tolke islam på. I Tyrkiet, som jeg har et særligt indgående kendskab til, er der op mod en fjerdedel af befolkningen, som er alevier.
De tolker Koranen metaforisk. Der står for eksempel i Koranen, at en tyv skal have hugget hånden af, og spørger man alevier, om de er enige i det, svarer de typisk, at ja, de hugger også tyvens hænder af, men de opfatter det metaforisk som at slå hånden af nogen.
Der er mange muslimer, der tolker islam på den måde, hvor de læser Koranen metaforisk, og det er der masser af muslimer, der har gjort gennem historien. Ellers ville vi jo ikke have haft de store islamiske civilisationer, som på mange måder overgik den vestlige civilisation for eksempel i middelalderen. Det var udtryk for, at muslimer tolkede islam på en anden måde. Men det ændrer ikke ved, at det er svært for muslimer at tage afstand fra vold begået i islams navn, fordi profeten gjorde det samme.
Du skriver i et indlæg i Information den 2. november: ”Er det ikke mærkeligt, at intet muslimsk statsoverhoved holder en tale uden at understrege, at 'islam er fredens religion', samtidig med at der er krig eller krigslignende tilstande i næsten alle muslimske lande? Og at næsten alle disse krige udkæmpes mellem muslimer?”. Mener du dermed, at krige og uroligheder i muslimske lande generelt ses skyldes islam og ikke for eksempel sociale, politiske og økonomiske forhold?
Selvfølgelig har det også med andet at gøre. Der er mange faktorer, det er klart. I Mellemøsten handler det blandt andet om resten af vores europæiske kolonihistorie og om den politik, der blev ført efter Osmannerrigets sammenbrud. Men de magthavere og krigsherrer, der hærger i Mellemøsten, legitimerer ofte deres handlinger ved at henvise til profeten Muhammed.
Vil det sige, at det ville være lettere at skabe fred i Mellemøsten og andre steder, hvis islam ikke fandtes, eller hvis alle muslimer frasagde sig deres tro?
Jeg kan ikke sige, hvordan det ville have set ud uden islam. Jeg kan bare påpege, at der er et problem med, at islam er grundlagt ved hjælp af vold, og det problem er stort for muslimerne: Det er større end for de kristne.
Man behøver ikke at lave den sammenligning, men det er oplagt at pege på, at der nogle diametrale modsætninger mellem de to religioner: Jesus lod sig dræbe, Muhammed dræbte. Jesus lod sig korsfæste. Muhammed opfordrede (ifølge Koranen) med Guds egne ord folk til at korsfæste dem, der var imod ham. Det står i Koranens sura 5, vers 33. Så vil nogle nævne korstogene, men jeg hører ikke, at kristne, der går i krig i dag, legitimerer det med henvisning til korstogene.
Nej, mener Waseem Hussain, der er uddannet muslimsk retslærd og ansat som fængselsimam ved Københavns Fængsler. Han er formand for Dansk Islamisk Center.
Nej, punktum. Så kort kan det egentlig siges.
Men hvad ligger der bag det korte svar? Hvordan kan du afvise, at islam har et problem med vold, når profeten Muhammed gik i krig og dræbte sine fjender for at udbrede islam, og der er passager i Koranen, der læst umiddelbart og bogstaveligt er en legitimering af at anvende vold?
Hvis man mener, at islam er grundlagt med vold, mener jeg ikke, at man har forstået, hvordan profeten Muhammed handlede, og hvad der var baggrunden for hans handlinger.
Muhammed var profet, men han var også statsleder, og i egenskab heraf var han også øverstbefalende for en hær, for statens væbnede styrker.
Det er veletableret inden for statskundskab, at en stat er baseret på, at der er et voldsmonopol. Politi og militær har voldsmonopol på statens vegne, og også i dag er en statsleder den øverste leder for en stats væbnede styrker. Så det var i den egenskab, Muhammed gik i krig. Han gjorde andre ting i sin egenskab af ægtemand, religiøs leder og så videre. Det må man for det første forstå.
For det andet må man se på, hvordan islam tolkes. For reducerer man islam til bestemte passager i Koranen, som kan forstås som opfordringer til eller legitimeringer af vold, reducerer man en hel religion og den kultur og de værdier, den har fostret, til nærmest ingenting. Muslimer reduceres deraf til at være ubegavede mennesker, der ikke selvstændigt er i stand til at fortolke og tænke. Det er fundamentalt set forkert og samtidig udtryk for et arrogant og etnocentrisk syn på både mennesker og religion.
Muslimer har altid tolket Koranen. Der er en hel videnskabelig teologisk tradition for korantolkning, som man overser, hvis man hævder, at islam i sin essens handler om vold. På samme måde vil det være urimeligt at reducere kristendommen eller alle andre religioner til de eksempler på vold, der findes i deres helligskrifter eller historie. Jeg reducerer ikke kristendommen til korstogene eller til eksempler på de gammeltestamentlige profeters krigeriske handlinger.
Men er det ikke væsentligt, at profeten Muhammed i modsætning til Jesus udmærker sig ved netop at være hærfører og ved at anvende vold?
Der er masser af eksempler på, at Muhammed netop afstod fra vold og ikke hævnede sig, selvom han kunne have gjort det. Han blev fordrevet fra Mekka, og da han vendte tilbage dertil, og indbyggerne overgav sig, kunne han have dræbt indbyggerne for at hævne sig. Det gjorde han ikke. Mange steder i Koranen fremhæves det, at man skal tilgive og vise barmhjertighed. Islam er ikke en religion, der prædiker øje for øje og tand for tand, selvom mange fejlagtigt tror det.
Men når vi så ser, hvad Islamisk Stat i dag udfører af handlinger, som de legitimerer ved at henvise til islam, er det så ikke et eksempel på, at der er et problem med vold i islam?
Nej, for det er udtryk for, at nogle få mennesker tolker religion på en stærkt forvrænget måde, der afviger fra muslimernes konsensus. Den slags er ikke ukendt i nogen religion. I Den Centralafrikanske Republik angriber og massakrerer den kristne anti-balakamilits muslimer - i kristendommens navn. Under inkvisitionen i Spanien blev muslimerne fordrevet af katolikker, og korstogene blev udført på ordre af paven, som var kirkens overhoved.
Det er for mig at se ikke noget bevis på, at kristendommen er voldelig i sin kerne. Jeg hævder heller ikke, at Anders Breivik er repræsentant for kristendommen, eller at de buddhistiske munke i Myanmar, der har angrebet muslimer, er udtryk for sand buddhisme. På samme måde er det absurd at pege på Islamisk Stat og sige, at de repræsenterer islam.
Men hvordan forklarer du så, at der i mange muslimske lande er krige og krigslignende tilstande, hvor det ofte er muslimer, der fører krig mod muslimer?
Det handler om politiske interesser, frihedsrettigheder og lignende. At der er krig, er ikke i sig selv bevis på et problem med vold. Nogle krige kan føres legitimt, og her er det statslederen, der er øverste chef for hæren. Sådan er det reguleret i folkeretten, og sådan var det, da Muhammed agerede som statsleder.
Hvem angreb i Afghanistan og Irak? Det var USA og andre vestlige magter. Så hvad har det med islam at gøre? De største massakrer, der er begået i historien, er ikke begået af muslimer og muslimske hærførere. Tænk på Stalin, Hitler, Mao og på folkedrabet i Rwanda. Finder du nogen muslimer der?
debat@k.dk