Om publikationsknas, plagiat og partiskifte

Jens Rohde (th) mandag d. 21.12.2015 i Radikale Venstres gruppemøde på Christiansborg, hvor han møder ...

Jens Rohde skiftede i denne uge parti. Efter sit exit fra Venstre deltog han i denne uge i sit første partimøde hos Radikale Venstre. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Troværdighed er et knapt gode, som seriøse medier ikke har råd til at spille hasard med, hvad chefredaktørerne på både Altinget og i Information da også fandt anledning til at understrege. Kristian Østergaard har kastet et blik på ugens debatter

DR 2/Deadlines tv-vært, Adam Holm, er tillige anmelder i Weekendavisen, og her skrev han, at det undrede ham til bristepunktet, at store forlag som Gyldendal og Lindhardt og Ringhof kategorisk nægter at publicere Hitlers ”Min kamp”.

Bogen falbydes jo i både Egypten, Libyen og Saudi-Arabien, skrev Holm. Skal vi ikke vide, hvordan viderværdige antisemitter tænker?

Måske har Adam Holm en pointe. Et sted fortæller Heinrich Böll, at han fra skoletiden kun husker et par forfattere. Den ene af dem var Adolf Hitler. ”Vores tysklærer, Schmitz, et menneske af skarp, vittig, ironisk tørhed, benyttede de hellige tekster af denne forfatter Adolf Hitler til at lære os udtrykskoncentration, kaldet forkortelse.”

Eleverne blev altså sat til at resumere Hitlers værk og netop ved at forholde sig til ”Min kamp”, fik Böll underbygget sin afsky for nazismen og nåede dermed frem til den konklusion, som Adam Holm giver mund og mæle med disse ord: ”At læse den omstridte Hitler-bog er ingen relativisering af nazismens uvæsen, men en vaccination mod samme.”

I øvrigt stammer citatet af Böll fra hans erindringer: ”Hvad skal der dog blive af den dreng”. Min kilde er den danske oversættelse fra 1982 - nærmere bestemt side 39. Jeg nævner det, fordi netop kildehenvisninger blev et omtvistet tema i ugens debat.

Det hele begyndte med, at journalist Annegrethe Rasmussen skrev en kommentar på internetportalen Altinget, der over lange stræk var sammenfaldende med en leder i The Economist.

Da Rasmussen blev gjort opmærksom herpå, meddelte hun på Facebook, at hun var stolt over, at det fornemme engelske tidsskrift tilsluttede sig hendes analyse, idet hun anførte, at The Economist først var i kioskerne dagen efter hendes egen klumme på Altinget.

Dermed forskertsede Rasmussen totalt chancen for at redde sig ud af plagiatanklagerne, idet det viste sig, at den digitale version af The Economist faktisk var tilgængelig dagen før, Altinget bragte Rasmussens kommentar. Og den i Washington bosiddende korrespondent blev nu på et døgn fyret fra både Altinget, Information og fagbladet Journalisten.

Ja, troværdighed er et knapt gode, som seriøse medier ikke har råd til at spille hasard med, hvad chefredaktørerne på både Altinget og i Information da også fandt anledning til at understrege.

Problemer med troværdigheden har også EU-parlamentarikeren Jens Rohde. Han har netop forladt Venstre til fordel for De Radikale, og som Kristeligt Dagblads debat- og kronikredaktør, Jakob Holm, skriver i sin leder, kan vælgerne med god grund føle sig misbrugt: ”De har jo netop stemt på Venstre og ikke på Radikale Venstre, hvor Rohde nu vil bruge sin politiske energi.”

Rohde er angiveligt opbragt over Venstres asylstramninger. Men for nøjagtig 10 år siden meldte Rohde sig under stor medietummel ud af folkekirken ifølge Politiken, fordi nogle præster i juleprædikenerne protesterede mod Fogh-regeringens stramme udlændingepolitik. Nu lyder det umiddelbart, som om Rohde er enig med præsterne, og sådan udvikler folk og partier sig mellem år og dag.

Socialdemokraterne udvikler sig for eksempel kolossalt i denne tid. Partiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, skrev forleden i Politiken: ”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at begrænse antallet af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere, der kommer her til landet.”

Annegrethe Rasmussen bliver beskyldt for at plagiere andres tekster, men her kunne den kritiske læser måske påpege, at Socialdemokraterne kopierer andre partiers politik. For op til valget i 2011 gjorde Dansk Folkeparti brug af stort set samme ordvalg som den socialdemokratiske gruppeformand.

Udlændingeudfører Martin Henriksen opfattede i BT da også Sass' ord som en tribut til DF. Men hvor adskiller Socialdemokraterne sig så fra DF?

Er ledelsen hos Socialdemokraterne nået til den erkendelse, at en god kopi er at foretrække frem for en dårlig original for nu at plagiere salig biskop Jan Lindhardts ord?

Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter