Helt forkert! Hjælp til verdens fattigste fører ikke til overbefolkning

Denne umenneskelige opfattelse møder jeg desværre af og til, skriver generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Henrik Stubkjær, Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. -
Henrik Stubkjær, Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. -. Foto: Leif Tuxen.

Bør vi lade børn i udviklingslandene dø for at undgå overbefolkning? Nej, selvfølgelig bør vi ikke det.

Bent Bach Sørensen argumenterer i sit debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 6. februar for, at kloden er på katastrofekurs på grund af overbefolkning. Han kritiserer i den forbindelse Folkekirkens Nødhjælp for at ville redde livene på de mange børn, der hver dag dør af sult i udviklingslandene, da den taktik vil føre til menneskehedens udslettelse.

LÆS OGSÅ: Svend Burmester har ret: Vi er alt for mange på kloden

Denne umenneskelige opfattelse møder jeg desværre af og til. Den er fuldstændig uforenelig med et kristent livs- og menneskesyn, som er Folkekirkens Nødhjælps værdigrundlag, og samtidig bygger den på en forkert præmis og er beviseligt helt forkert.

Hvis vi begynder med det rent etiske, kan jeg ganske enkelt ikke forstå, at man kan argumentere for, at vi skal lade børn dø af sult eller sygdomme i udviklingslandene. Man kan jo så spørge, om vi også bør lade syge børn dø i Danmark og resten af den vestlige verden. Nej, selvfølgelig ikke. Vi har en forpligtelse til at hjælp vore medmennesker.

Som Bill Gates skriver i sit årsbrev 2014, der udkom i begyndelsen af året:

Bekymringen for verdensbefolkningens størrelse har desværre en tendens til at overskygge hensynet til de mennesker, der udgør den befolkning.

Det er rigtigt.

Lige så vigtigt er det dog, at hele præmissen for argumentet ikke holder. At udviklingshjælp og nødhjælp fører til overbefolkning, er en myte. Hjælpen kan tværtimod bringe fødselsraten ned, viser statistikken.

Faktum er jo, at det er i de lande, hvor flest dør tidligt, at befolkningerne vokser mest. Ikke omvendt.

Den svenske professor i international sundhed Hans Rosling demonstrerer for eksempel i flere film, man kan finde på internettet, at der er et forbløffende sammenfald mellem børnedødeliglighed og det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde. Når levestandarden hæves i et land, og børnedødeligheden falder, begynder kvinderne i landet helt naturligt at få færre børn.

I et af Folkekirkens Nødhjælps fokuslande, Etiopien, fik kvinderne i 1990 ganske kort efter den berømte hungersnød i 1984 mere end syv børn pr. kvinde i gennemsnit. Børnedødeligheden lå på 20 pct.

Selvom Etiopien stadig er et af verdens fattigste lande, er der sket meget siden da. Blandt andet takket være massiv udviklingshjælp har befolkningen fået bedre adgang til sundhedsydelser, og børnedødeligheden er faldet til under det halve. I samme periode er antallet af børn pr. kvinde faldet til cirka fem, og i den mest udviklede del af landet, i hovedstaden Addis Abeba, får kvinderne mindre end to børn i snit.

Den samme udvikling går igen i stort set alle lande, hvor børnedødeligheden er faldet. I Thailand gik kvinderne fra at få cirka seks børn i snit omkring 1970 til i takt med den økonomiske udvikling i dag blot at få 1,6.

Samme udvikling kan i øvrigt ses i Danmark, hvor børneflokke på 10-12 heller ikke var ualmindelige før i tiden.

Det er dog vigtigt for mig at slå fast, at det ikke er for at redde verden fra overbefolkning, at vi i Folkekirkens Nødhjælp mener, at vi skal hjælpe verdens fattigste. Det mener vi først og fremmest, fordi vi har en forpligtelse til at hjælpe vore medmennesker med at slippe ud af fattigdom. Men at udviklingshjælpen bidrager til overbefolkning, er altså en myte. Det er nærmere omvendt.

Med hensyn til klimaproblematikken mener Bent Bach Sørensen også, at færre børn i u-landene er løsningen på problemet. Også der tager han fejl.

I Danmark har vi et gennemsnitligt udslip pr. person på otte ton CO2 om året. I Malawi har de et udslip på cirka 0,1 ton. Ja, befolkningstilvækst har stor betydning for klimaet, men kan vi få gennemsnittet i verden ned på et ton pr. person, kan vi løse problemerne også med den nuværende vækst i verdens befolkning. Og det er os, der bør flytte os.

Bent Bach Sørensens opfattelse af verdens problemer og løsningerne på samme bygger altså på myten om, at det hele løser sig af sig selv. Sandheden er, at det os, der står med løsningen.

Henrik Stubkjær er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp