I 1943 vidste de allierede fra flygtede jøder, hvad der foregik i Auschwitz med massemord i gaskamre med mere.
Og det jødiske råd bad om, at man bombede udryddelseslejren for at stoppe myrderierne. Der blev også taget luftfotos af lejren. Men den blev ikke bombet. Der faldt nogle bomber ved en fejltagelse. Hvorfor?
Den øverstbefalende for de allieredes bombetogter, Harris, gjorde køligt opmærksom på transportproblemet, for hvad skulle man gøre med alle dem, ikke mindst jøder, der ville oversvømme området og Centraleuropa?
Man havde selv i denne fase af krigen brug for tog og transportmidler i kampen mod nazistyret. Altså: Auschwitz blev ud fra kølige og rationelle overvejelser ikke bombet.
I dag oplever vi det fantastiske, at man rundt-omkring, ikke mindst i Danmark, prøver at snakke sig fra en hidtil uset og uhørt menneskelig flygtningekatastrofe med kølige overvejelser a la: ”Vi har ikke plads,” ”vi har ikke råd,” ”vi skal hjælpe i nærområderne” med mere. Samtidig med at regeringen skærer ned på de økonomiske midler til dette.
Tyskland går i spidsen for en fantastisk humanitær og prisværdig åbenhed over for situationen just nu. Tyskland har lært af historien, men i Danmark sjosker vi som sædvanlig langt bagefter, enten fordi vi er uvidende, eller fordi vi er kyniske populister som Dansk Folkeparti, der appellerer til den laveste fællesnævner i vælgerbefolkningen.
Sven Thorgaard er pastor emeritus og fagredaktør på kristendom.dk