Verden oplever netop nu det største antal flygtninge siden Anden Verdenskrig.
Flygtningestrømmene beskrives i mange medier primært som et resultat af konflikterne i Mellemøsten. Måske ikke overraskende set i lyset af de forfærdelige forhold, mennesker flygter fra i Syrien. Men det er alligevel kun en del af historien, for verdens klimaflygtninge synes glemt i den aktuelle krise.
Ifølge det norske Internal Displacement Monitoring Centre blev mere end 19 millioner mennesker i 2014 fordrevet fra deres hjem af ekstremt vejr som tørke og oversvømmelser - næsten dobbelt så mange som de, der blev fordrevet af krigen i Syrien.
Klimaødelæggelserne fører til ekstreme vejrforhold som vejrfænomenet El Nio, der ventes at blive historisk voldsomt i år, stigende fødevarepriser og ringere livsgrundlag for verdens fattigste, hvilket tvinger dem til at flytte sig for at overleve.
Den nuværende flygtningekrise er kun en begyndelse. I en rapport fra 2009 anslår Care, at antallet af klimaflygtninge kan stige til op mod 700 millioner mennesker i år 2050.
Hvis vi vil forhindre, at klimaødelæggelserne medfører et totalt klima- og konfliktkaos, er vi nødt til at hjælpe disse mennesker, før de bliver klimaflygtninge!
Derfor er det absurd, når regeringen vil skære bistanden med 2,6 milliarder kroner og samtidig siger, at den vil stoppe flygtningestrømmen mod Danmark.
Ved at skære 2,6 milliarder kroner undergraver regeringen Danmarks mulighed for at investere i en langsigtet løsning på flygtningekrisen ved at bidrage til udviklingslandenes klimatilpasning. Selvom den nuværende flygtningekrise er akut, må regeringen ikke glemme, at langsigtede løsninger kræver langsigtede investeringer, og vi skal i gang nu.
Care arbejder i blandt andet Niger i Vestafrika med at gøre information om vejrforhold tilgængelig for den fattige landbefolkning.
Ved at uddanne lokalbefolkningerne i at tilpasse sig og blive mere modstandsdygtige over for eksempelvis uregelmæssige regntider er Care med til at forebygge, at disse mennesker mister deres levegrundlag og efterlades med deres sidste tilpasningsmulighed: at flygte.
Niger og andre af de lande, der er hårdest ramt af klimaødelæggelserne, er samtidig blandt verdens fattigste lande. En stor del af deres befolkninger er afhængige af landbrug og er derfor særligt følsomme over for tørke eller uforudsigelig regn, som temperaturstigningen skaber.
Hvis vi vil forhindre, at flygtningestrømmene mod Danmark vokser i takt med, at temperaturen stiger, så er vi nødt til at hjælpe udsatte befolkningsgrupper med at tilpasse sig og leve der, hvor de bor.
Hjælp i nærområderne handler ikke om at holde flygtninge ude af Danmark ved at sætte lejre op langs Afrikas nordlige kyst. Hjælp i nærområderne handler om at sikre, at disse mennesker slet ikke havner i flygtningelejre.
Derfor er vi nødt til at forholde os til hele sandheden, når Danmark skal skabe fremtidens flygtningepolitik. Og nedskæringer i bistanden med 2,6 milliarder giver ingen mening - hvis hele sandheden skal frem.
Alexander Ege er politisk koordinator, og Rikke Hald Jensen er advocacy-praktikant i u-landsorganisationen Care Danmark