VI HAR HØRT DET mange gange: Jeg kan ikke mere. Jeg er stresset. Opgaverne bliver ved med at hobe sig op. Problemerne er uoverskuelige. Det værste er, at det ikke ser ud til at blive bedre her i 2015.
Disse suk bliver hyppigere og hyppigere og skal tages alvorligt. Rundt omkring ser vi familier lide. Børnene lider. Ældre lider.
Sandt er det, at vort samfund har mange positive sider. De fleste af os kan få, hvad vi har brug for. Men det er en kendsgerning, at det opgivende suk råber som aldrig før.
Hvad er årsagen til dette menneskelige kaos? Der gives ikke et hurtigt svar. Men ved at følge udviklingen ser det ud til, at der sker en sjælelig degenerering, samtidig med at vor velstand og teknologiske udvikling vokser. En degenerering, som gør det stærke menneske koldt og kynisk. En degenerering, som gør det svagere menneske sårbart og frustreret. I lang tid har det været sådan, at udviklingen bestemmer indholdet og hastigheden for det enkelte menneskes livsrytme.
Alle mennesker har brug for stilhed. Kun stilheden kan gendanne det nedbrudte. Kun ved at søge stilheden forbliver vi hele mennesker. Interessant er det at se, at når muligheden for stilhed melder sig, så søger mange ind i larmen. Stilheden er altså blevet en trussel i tilværelsen.
Da jeg begyndte som politimand, var arbejdsugen på 44 timer. Der var fire ugers ferie. Ingen barselsorlov. Ingen forældreorlov. Ingen psykologhjælp efter voldsomme oplevelser. Alligevel var der næsten ingen, som havde stress.
Hvorfor er det så blevet sådan, at rigtig mange bliver syge af stress og lever på kanten af depression? En del af svaret må være, at kortere arbejdstid, længere ferier og orlovsordninger har en bagside. På bagsiden står der: Højere effektivitet. Arbejdet skal udføres på kortere tid. Altså mindre tid til det samme arbejde.
Her må teknologien da komme os til hjælp, vil mange sige. Men nej. Teknologien har mange steder gjort det modsatte. Flere har sagt til mig: Det hele skifter så hurtigt, at jeg ikke kan følge med. Jeg kan ikke sove. Det kører i hovedet på mig. Snart skal vi have et nyt system igen. Jeg bliver stresset og syg.
Flere og flere arbejdspladser har udstyret deres ansatte med mobiltelefoner og computere. Hvorfor? Jo, alene med det formål, at så er de en del af virksomheden døgnet rundt.
Hjemmets stilhed overtages af arbejdspladsen med krav om højere effektivitet. Her kommer familien i anden række. Så tillykke til lærerne. I har nu en arbejdstid, som slutter på skolen. Skøn dog på det!
Højere effektivitet sætter sit præg på familielivet. Hjemme forventer børnene forældrenes nærvær. Dog skal de først lige hentes i børnehaven. Tidligere var det sådan, at hjemmet var det sted, hvor dagens problemer blev drøftet. Det var her, børnene fortalte om deres oplevelser. Nu er det blevet sådan, at i hjemmet venter der forældrene nye udfordringer. De skal vælge mellem de mange tilbud om aktiviteter, som tilbydes børnene. Samling omkring aftensmaden rives i stykker. Peter skal køres til fodbold. Maria skal køres til basket. Og lille Arnold, ham må vi jo også finde en klub til. Alt dette fører til: Stress på arbejdet og stress i hjemmet: Jeg knækker snart sammen.
Kære forældre. Prøv at lade børnene udfolde sig gennem lidt kedsomhed. De behøver ikke altid at blive aktiveret. Deres fantasi får jo aldrig lov til at udfolde sig, når alt bliver serveret for dem.
Lad dem få nogle næroplevelser. Tag dem med ud i naturen, hvor I kan få oplevelser sammen. Det behøver ikke være en dyr udflugt. Det gør dem kun mere krævende. De små oplevelser styrker sammenholdet og gør jer mindre stressede.
Søndagen bliver kaldt for hviledagen. Det betyder, at arbejdet har en grænse. Men det betyder også, at søndagen skal bruges til at få sjælen i balance. Prøv det!
Godt nytår.